Kendt før 1733 som en navnløs forbindelse mellem Køge Landevej (den vestre eller store stenbro, nuværende Vesterbrogade) og Gammel Kongevej. På denne vej købte fodgarder og øltapper Werner Dam (død 1762) et grundstykke og anlagde et traktørsted, som blev meget søgt, særlig af folk, som kom for sent til Vesterport og måtte tage vejen om ad Nørreport for at komme ind i staden. Efter Werner Dams død fortsatte hans enke forretningen med en ny mand, der drev værtshuset videre efter hendes død til 1781.
Nr. 2
Mælkeri Jydestuen
1932-(1940) – Carl Skaaning
?
1942 – J. Johansen
Odense – 1943-1947
1943-1947 – G. Lundstrøm
Quick
1948 – Valdemar Jørgensen
Holbæk – 1949-1950
1949-1950 – A. Rasmussen
Odense – 1951-1952
1951-1952 – E. Christensen Bruun
Mama Ludbas Ristorante Italiano – 1993-2019
(1993) – Abdulaziz Demirhan
1998-2018 – Refika Demirhan
2017-2019 – Dogan Kartal
Gasoline Grill – (2022)-
Nr. 3 A
Le Gourmand – 2005-
2005- Carsten Thisted Vaupel
Nr. 5
Dansesalonen Rosenlund – 1829-1856
Schweizer Pavillonen – 1857-1880
Granola – 2008-
2008- Leif Thingtved & Jacob Kampp Berliner
SCHWEIZER PAVILLONEN Værnedamsvej danner kommunegrænsen mellem Frederiksberg og Københavns kommune. Gadenavnet er kendt siden 1733. Ved vejen anlagde øltapper Werner Dam, død 1762, et meget stort traktørsted. Han gav navn til vejen. Efterhånden blev det trukket sammen til Værnedamsvej. På Værnedamsvej 5 åbnede i juli 1829 dansesalonen Rosenlund, i Reimer T. Kehlets ombyggede chokoladefabrik. Bygningen ses i baggrunden. Den gamle folkelige dansesalon blev i 1856 overtaget af Latin- og Realskolen op Værnedamsvej, der skiftede navn til “Schneekloths Latin- og Realskole”. Bygningen blev nedrevet og afløst af den nuværende bygning Værnedamsvej 13A i 1880.
Området på frederiksberg-siden udviklede sig et til et populært forlystelseskvarter. Da sangerindepavillonerne blev den store mode, fandt de også vej til Frederiksberg, hvor der lå flere omkring Sankt Thomas Plads. En af dem var Schweizer Pavillonen.
Den blev opført på hjørnegrunden Værnedamsvej – Frederiksberg Allé, med en pæn serveringshave. Her blev præsenteret de populære ”Tyrolerselskaber”. Schweizer Pavillonen i vinteren 1861 ansatte “Det Valentinske Selskab”. De optrådte om sommeren i “Slukefter” i Tivoli, og var meget populære. Selskabet var ledet af jomfru Sophie Valentin, som selv var stjerne. Viggo Lindstrøm beskriver hende således: “I Modsætning til de fleste andre “Sangerinder” paa denne Tid havde Sophie Valentin Talent til at foredrage en Vise med Lune, og et meget tydeligt Foredrag.” Sophis Valentin havde indledt et tæt samarbejde, og blev gift, med den produktive visedigter William Rantzau. Allerede fra 1859 var hans navn uløseligt knyttet til Det Valentinske Selskab. Hans fikse tekster til enden originale eller lånte melodier blev så populære, at de blev døbt “de Rantzauske døgnfluer”. Udtrykket “døgnfluer” har overlevet helt op til vore dage som navnet på en populær melodi. På fotoet ses haven, og indgangen fra Frederiksberg Allé. Husene i baggrunden th. er Værnedamsvej. Men sangerindepavilloner blev også en døgnflue i København.
Schweizer Pavillonen lukker og nedrives i 1880, og på dens plads opføres hjørnebygningen den nuværende hjørnebygning Værnedamsvej – Frederiksberg Allé i 1881.
1912 – Elisabeth Andersine Andersen (Christoffers enke)
Café au Lait – (1993)
Cafe Zuguro
2004-2006 – Mahir Shakir Malikshahi
Falernum – (2009-2022)-
CAFÉ GRÆNDSEN Med telefonnummer Vester 1200 som lå på Værnedamsvej nr. 16 i vil jeg tro omkring 1911+. Her var der et stort udvalg både i mad og drikke. I vinduet ses hele menu kortet her kan man bl.a. læse at Brunkål med flæsk koster 30 Øre, Stegt Rødspætte 40 øre, en kop kaffe til 10 øre, en sort kop kaffe til 12 øre og en stor whiskysjus til 25 øre. 40 øre svarer til 30 kr. idag.
Ejeren af stedet i en periode var med stor sandsynlighed Værtshusholder Christoffer Andersen som blev født helt tilbage i 1829 i en by der hedder Høsterkøb. Han kom til København i 1850 og hans første registrering af bolig i København er på Solitudevej 3, stuen og herefter bor han flere steder rundt i Københvan, flere steder i Stuen som måske er der hvor han har haft værtshuse? I 1911 bosætter han sig i en lejlighed på Vesterbrogade 51, 1. sal, her bor han kun få måneder inden han findes død på adressen d. 1/2-1912. Han er gift med Elisabeth Andersine. I følge Folketællingen fra 1911 i Tullinsgade 24, stuen så har de en søn boende hjemme, han er født i 1874 og døbt med det samme navn som sin far, han er murersvend ifølge alle politiets registerblade af ham, men det kan muligvis være ham der ses stående bagerst i døråbningen og hans mor der står forrest efter at have overtaget i 1912 da Christoffer dør, hun skulle i så fald være ca. 61 år på dette foto? Man kan også læse sig til at sønnen bor sammen med sin mor efter Christoffers død!
