Lygten

Er et relativt nyt vejnavn fra 1912, formentligt fordi man dækkede Lygteåen til nord for Frederikssundsvej nogle år tidligere, måske i forbindelse med Slangerupbanens etablering og indvielse i 1906. Lygteåen og Lersørenden gik fra Emdrup Sø til Ladegårdsåen, der i dag ligger under Ågade og Åboulevarden. Lygteåen blev graven ud som rende umiddelbart efter Kong Christians III´s belejring af København i 1523. Lygteåen indgår i et vandledningssystem som forsat er indtakt siden 1523 og som i dag er totalt rørlagt. Navnet Lygteåen stammer formentlig fra 1700-tallet da Lygtekroen blev anlagt på Københavnssiden af den daværende Nørre Landevej.

Nr. 29

CAFÉ LYGTEN
Der er ofte lidt forvirring og navnesammenblanding mellem Lygtekroen og Café Lygten. Men det er to forskellige værtshuse. Lygtekroen var en gammel landevejskro, der lå ved Nørrebrogade op mod ”Brønshøj Distrikt”, den daværende kommunegrænse mellem København og Rødovre/Brønshøj Sognekommune. Utterslev Mark var det officielle navn på Københavns Nordvest kvarter, indtil det i 1901 blev indlemmet i Københavns Kommune. Selve kommunegrænsen var markeret ved Lygteåen, der løb fra Emdrup Sø, og ind og sammen med Ladegårdsåen ved nuværende Ågade. Lygtekroen omtales første gang i 1720, og var en af de mange, som bønder der skulle til og fra København benyttede.

Op til kommunesammenlægningen mellem Brønshøj og København den 1. januar 1901, opstod der meget spekulationsbyggeri på Brønshøjsiden. En blanding af bolig, erhverv og industri. Ned mod Lygteåen opføres i 1880 en industribygning, med en sidefløj langs Gørtlervej 2-4 og Lygten 29. Typisk for området en blandingen af småindustri med baghuse, værksteder og boliger, der mange steder var kendetegnende for overgangen fra det landlige Utterslev Mark til det mere industrielle Nordvest kvarter.

Lygteåen begyndes rørlagt fra Lersøen til Nørrebrogade ved århundredeskiftet til 1900. Gaden får sit officielle gadenavn i 1912.

Lygtekroen så ikke godt ud til sidst. Den var faldefærdig. Den faldt helt i 1904. Og i 1906 opførtes på en del af grunden Slangerupbanen/Hareskovbanens endestation. I løbet af 1920-erne rejstes på resten af grunden rampen til Nørrebro Station, som blev indviet i 1930.

Den industrielle udvikling i området gav kundegrundlag til nye værtshuse og restauranter. I hjørneejendommen ved Gørtlervej – Lygten 29, indrettes i 1934 Café Lygten, naturligvis med frokoststue og en lille serveringshave foran. Det blev et populært værtshus, der med tiden blev kendt for sin solide danske smørrebrød. Det var også ved at tage livet af stedet. Politikens legendariske Jonna Dwinger gav stedet fem kokkehuer. I ugerne efter var det umuligt for stamkunderne at få plads.

Da flere store fagforeninger flyttede ind højere oppe på Lygten, blev Lygte Caféen en naturligt mødested efter afhentning af understøttelse, møder og kontingentbetaling. Café Lygten gik herefter en blandet udvikling igennem. Var i en periode etnisk restaurant. I dag har det taget navnet Lygten Kro, men har stadig navnet Café Lygten på vægen. Ifølge deres hjemmeside tilbyder de kolde tyske øl og lækker tysk-inspireret mad, DJ’s og livemusik.