Kategorier
Indre By

Nikolajgade

Om gaden
Hed Skvaldergade indtil 1849.

Nr. 18

  • Sankt Nikolaj Pub – 1967-(2014)
    • 1967-1995 – Erland Kops
    • 1995-2003 – Annita Lindenskov
  • Restaurant Cava Bar – (2016)
  • Tango Grill – (2017)
  • ? – (2018-2019)

Nr. 20

  • Café Nick – 1904-
    • 1904-1914 – fru Husen
    • 1914-1937 – Elvira Elisabeth Marie Husen
    • 1938-(1972) – Else Oda Gudrun Johansson
    • 1994- Ruth Jonsgaard Larsen
Café Nick
Foto: Københavns Museum

CAFÉ NICK
En stille dag på Café Nick, efter at eftermiddagsgæsterne er gået. Sømanden Jens Marinus Nikolaj Christensen, der var født i 1882, og altid blev kaldet “Nick”, overtog i 1914 forpagtningen af det dengang navnløse værtshus i Nikolajgade 20. Ifølge kilderne gav han 200,- kr. for det. Værtshuset var etableret i 1904, og var en klassisk skænkestue med skænken ved endevægge. Det var ejet af fru Husen, der boede i lejligheden ovenpå. Men hun havde bortforpagtet værtshuset, og den forpagtning overtog Nick. Fru Husen og Nick flyttede i øvrigt sammen på polsk. På hjørnet af Vingårdstræde og Nikolajgade lå til 1936 en kunsthandel, som senere blev til Vingården. Der kom ”kongemaleren” Hans Henningsen og handlede, men smuttede derefter over til Nick. Kunstneren og værtshusholderen lavede en væddemål, om Hans Henningsen kunne forvandle Café Nick til et kunstnerværtshus som dem på Montmartre. Henningsen slæbte sine kollegaer med, og vandt væddemålet. Ofte er kunstnere mere tørstige end velhavende, det startede Café Nicks store kunstsamling som afbetaling på værtshusregninger. Da fru Husen døde i 1930 måtte Nick opgive værtshuset, men bortset fra at skænken blev rykket ud som bar, bevarede Café Nick både sit navn og sit bohemepræg. På væggen ud mod gaden, til venstre i fotografiet, hænger stadig en buste af fru Husen.

Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2022

CAFÉ NICK
Jubilæum på Café Nick. I går kunne restauratøren Ruth fejre sin 60 års dag på arbejdsmarkedet – hvor hun selvfølgeligt stadig er. Hun kunne i øvrigt også fejre Café Nicks 120 års fødselsdag. I den anledning kom bl.a. Pelle Voigt og sang gamle røde arbejder sange, fulgt at tidligere fødevareminister Mogens Jensens (S)

Den nuværende gade hed oprindeligt ”Skvaldergade”, hvad betyder sladre-gade. Navnet ses fra 1645 og hentyder til søfolkenes ”skvalderbænke” nede ved Holmens Kanal. Den skiftede navn i 1849 til Nikolajgade. I dag er gadestykket bag kirken og det korte stykke til Østergade indgået i Nikolaj Plads.

Mange tror, at navnet Café Nick, relaterer til Nikolaj Kirke eller gadenavnet. Imidlertid var det sømanden Jens Marinus Nikolaj Christensen, der var født i 1882, altid kaldet “Nick”, der i 1914 overtog forpagtningen af det dengang navnløse værtshus i Nikolajgade 20. Ifølge kilderne gav han 200,- kr. for det og kaldte det Café Nick.

Værtshuset var etableret i 1904, og var en klassisk skænkestue med skænken ved endevægge. Det var ejet af fru Husen, der boede i lejligheden ovenpå. Men hun havde bortforpagtet værtshuset, og den forpagtning overtog Nick.

Fru Husen og Nick flyttede i øvrigt sammen på polsk. På hjørnet af Vingårdstræde og Nikolajgade lå til 1936 en kunsthandel, som senere blev til Vingården. Der kom ”kongemaleren” Hans Henningsen og handlede, men smuttede derefter over til Nick.

Kunstneren og værtshusholderen lavede en væddemål, om Hans Henningsen kunne forvandle Café Nick til et kunstnerværtshus som dem på Montmartre i Paris. Henningsen slæbte sine kollegaer med, og vandt væddemålet. Ofte er kunstnere mere tørstige end velhavende, det startede Café Nicks store kunstsamling som afbetaling på værtshusregninger. Da fru Husen døde i 1930 måtte Nick opgive værtshuset. Men bortset fra at skænken blev rykket ud som bar, bevarede Café Nick både sit navn og sit bohemepræg. Et dejligt klassisk rygerværtshus.

På væggen ud mod gaden, hænger stadig en buste af fru Husen. Men bag baren er det Ruth, og hendes personale, der regerer.

Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2024

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *