Det er uklart, hvad gadens navn betyder. Måske har der ikke været særlig rent, og derfor har man sagt, at gaden var “sværtet”, altså beskidt. Indtil 1770 var Sværtegade en del af Store Regnegade – hvis navn måske betyder den “rene” gade, så måske har man skelnet mellem den rene og den beskidte del af den samme gade? Sikkert er det, at navnet ikke har noget at gøre med det Berlingske Tidendes trykkeri, som tidligere lå i gaden!
Nr. 5
The Moose – 2010-
2022- Bar Eventyret ApS
Nr. 7
Madam Juels Kaffehus – 1772-()
1774-() – Madam Juel
?
(1880)-1910 – L. Christensen
1911-1913 – K. Christensen (L. Christensens enke)
1914-1921 – N. C. Nielsen
Café Sværten – (1922)-1935
1922-1933 – P. C. Hansen
1934-1935 – I. Larsen
Wessels Kro – 1936-
1936-1936 – I. Cederholm
1937-1937 – Axel Jensen
1938-1938 – V. Petersen
1939-1939 – E. Petersson
1940-1940 – Ellen Olsen
1941-1942 – Sigfred Pedersen
1943-1955 – Eric Sylvander
1956-(1967) – Sørine K. Andreasen
(1993) – Jytte Olsen
2000-2016 – Kaj Thomsen
2016- Kazue Thomsen
Wessels Kro Postkort ca. 1940
WESSELS KRO Baren på Wessels Kro i Sværtegade 7, 1997 før ombygningen. Jeg har ladet mig fortælle, at den indrammede guldplade var en gave fra Gasolin. De holdt flere af deres receptioner her.
Ejendommen er opført i 1736 for skipperen Ernst Brandt og den består af forhus og to sidehuse. Her flyttede ”Norske Selskab” i 1775 ind på etagen over ”Madam Juhls kaffestue” fra 1772, i den høje stue. Men selskabet opløses allerede i 1813. De har en mindetavle på vægen udenfor.
Kaffestuen skiftede navn til ”Café Sværten”, med indgang op gennem opgangen i nr. 7. Det fungerede som et lokalt samlingssted før det skiftede navn. Lokalet havde kun tre fag vinduer. Som nabo i den høje stue lå en herrefrisør med to fag vinduer, men med sin egen indgang af trappen fra gaden.
Det var digteren Sigfred Pedersen (1903 – 1967), der i 1940 forvandlede “Café Sværten” til Wessels Kro, i veneration for den norske digter Johan Herman Wessel (1742 – 1785), grandnevø til Peter Wessel – Tordenskjold. Da Sigfred Pedersen 37 år.
På Wessels Kro samledes byens nu skønånder, kunstnere, bohemer og dem der gerne ville være det. Hver aften ville unge digterspirer, lystige skuespillere fra det nærliggende kongelige teater, eller andre med trang til at demonstrerer talent, springe op på et bord, og give en nummer til bedste. De blev påhørt med passende pli. Var nummeret ekstra godt, kunne der falde en berusende belønning. Mellem numrene var der tid til et glas eller to, og måske et varmt måltid mad, hvis gæsten ikke led af alkoholikerens naturlige madlede. Kroen blev nærmest eksternt redaktionslokale for det overfor liggende Berlingske hus. I den lille gårdhave, kunne gæsterne nyde lune sommeraftner.
Men Sigfreds Petersens var bedre som digter end som værtshusholder. Han var den gavmilde krofar, der gik rundt mellem bordene, og sørgede for gæsternes velbefindende. Måske var han lidt for gavmild. Han må sælge Wessels Kro allerede i 1942. Men inden da, var værtshuset vokset. Det lykkedes at erhverve herrefrisørens lokale, og udvide kroen derind. Endevæggen faldt, og Wessels Kro fik sin egen indgang med vindfang fra gaden. I det udvidede rum blev der opstillet en bar ved sidevæggen. Den er siden flyttet ned i bunden af lokalet.
Siden er Wessels Kro blevet røgfri, men er stadig efter 254 år et aktivt værtshus i den indre by.
Baren i Wessels Kro – 1997 Foto fra bogen ”De ydmyge steder”
WESSELS KRO I et par fine indlæg om Sigfred Pedersen, nævnes hans arrangement i Wessels Kro i Sværtegade. Den drev han i 1940 til 1942. Men det værtshus han overtog var et helt andet. En ting er, at her lå Madam Juhls Kaffehus, som var etableret i Læderstræde i 1772, men som flyttede til den høje stue i Sværtegade 7. En dengang nyopført ejendom på to etager, der var opført for skipper Ernst Brandt i 1736. I 1791 blev huset forhøjet med en tredje etage. Allerede i 1775 flyttede ”Norske Selskab” ind på etagen over Madam Juhls kaffestue, hvor der også blev solgt den noget stærkere punch. Det er en blandet drik af vin, spiritus og citrussaft, og med en noget lavere alkoholprocent end i andre cocktails. Punch kom til Europa fra Indien via britiske flådemænd i det 17. århundrede.
Centrum blandt nordmændene var den lystige digter Johan Herman Wessel, grandnevø til Peter Wessel – Tordenskjold. Norske Selskab opløses i 1813. De har en mindetavle på vægen udenfor.
Værtshuset i Sværtegade var kun halvt så stort, og hed ifølge Rådhusbibliotekets værtshusliste Sværten eller Café Sværten frem til 1940. Så det skal være Sigfred Pedersen, der i veneration for den lystige norske digter, navngav værtshuset Wessels Kro. Oprindeligt var der indgang i opgangen i bygningens venstre side, som på fotoet. Den højre halvdel af lokalet var en frisørsalon, med egen indgang og trappe fra gaden. Den frisørsalon erhverver Wessels Kro, som derved får sin egen indgang.
WESSELS KRO Et værtshus med en lang og omskiftelig tilværelse. Historien startede i Læderstræde i 1772, hvor Madam Juhl drev et af datidens populærere kaffehuse, hvor der også blev serveret stærkere sager, bl.a. det dengang så udbredte punch. Det er er slags historisk cocktail med en noget lavere alkoholprocent end i andre cocktails. Punch serveres traditionelt i en åben punchebolle. Drikken kom via England fra Indien, og navnet henviser til de fem, på hindi ”panch”, oprindelige ingredienser, spiritus, sukker, citron, vand og te eller krydderier.
I 1774 flyttede Madam Juhl til Sværtegade, i et noget mindre lokale end i dag, der havde indgang fra opgangen i nr. 7. På etagen ovenpå havde ”Det Norske Selskab” sine lokaler fra 1775 til 1813. Det var en selskabelig forening af Norske studenter i København. Deres centrum var den lystelige digter og spilopmager Johan Herman Wessel (1742-1785), der var grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold. Nordmændene havde naturligvis deres daglige gang hos Madam Juhl. Hendes servitrice, ”den lille vakre Karen Back”, friede Wessel til. Men hun følte sig under hans stand, og afslog. Wessel blev derfor gift med en sur harpe, som måske var grunden til at han kun blev 43 år. Danmark og Norge blev skilt ved Kiler-freden i 1813, og nordmændene forsvandt.
I mange år hed værtshuset Sværten, eller Café Sværten. Den købte visedigteren Sigfred Pedersen, og skiftede i 1940 navnet ud med Wessels Kro. Den overtog en frisørforretning i nabolokalet, og fik nu sin egen indgang fra gaden. Wessels Kro var i mange ét af ”vandhullerne” på bohemernes ”dødsrute” gennem det gamle København. Efter en ombygning i starten af 2000-tallet blev baren flyttet ned i bunder af lokalet, men værtshuset har bevaret meget af sin oprindelige charme.
