Nr. 20
- Café Flensborg – 1939-1953
- 1939-1942 – Dagmar Jensen
- 1943-(1944) – H. Borg
- 1945 – Astrid Rohde
- 1946-1953 – Viggo Rasmussen
Nr. 27
- ?
(1901) – Christen Hansen - Café Viborg – 1904-1917
- 1904-1917 – Anna L. Rasmussen

CAFÉ VIBORG
Her er endnu et smukt bevis på at en kvinde er blevet værtshusholderske efter hun er blevet enke. Billedet viser Café Viborg der lå på hjørnet af Flensborggade 27 og Enghave Plads. Café Viborg byder ikke kun på noget at drikke men også noget at spise, billard og udlejning af dame værelse. Jeg har været en smut i folketællingen og i 1906 finder man hende som ejer af dette sted, hun hed Anna Rasmussen og var født i Esbjerg i 1866, hun kommer til København i 1898 og er registreret her første gang i 1906 som værtshusholderske, hos hende bor også en mand der hedder Jens Andersen han er Kelner på stedet og så har hun to tjenestepiger boende som begge arbejder på Café Viborg. Jeg formoder at billedet er taget omkring 1906-25 for i Folketællingen fra 1911 er Anna stadig boende på adressen og ejer af Café Viborg og det gør sig også gældende i 1916 og man kan nu læse at hun skulle være født i Sverige modsat de andre folketællinger hvor der stod Esbjerg? Hun nævnes som beværtesker og Jens Andersen som også nævnes i FT. 1906 og 1911 nævnes nu som bestyrer. Man må sige det går rigtig godt for Anna og hendes Café Viborg, i 1916 har hun en opsparet formue på hele 12600 kr som idag svar til 616.865,45 kr. og en årlig indkomst på 4750 kr som idag svare til 232.548,48 kr. I Folketællingen fra 1921 bor hun endnu på adressen og er stadig beværtesker af Cafe Viborg og Jens Andersen er bestyrer.I den tidlige folketællingen fra 1901 er det en mand ved navn Christen Hansen som er ejer og restauratør på adressen men ikke under navnet Cafe Viborg.
Tekst: Kenneth Flindt
Nr. 61
- Café Belvedere – (1914)

Foto: N.M. Mathisen, Det kgl. Bibliotek
SOMMER PÅ FORTOVET 1914
Fortovsstilling hos ”Café Belvedere” på Sønder Boulevard, dateret 1914. I dag har næsten caféer og værtshuse en fortovsstilling i sommerhalvåret. Det er faktisk en gammel tradition, som næsten gik i glemmebogen efter krigen. Da København eksploderede ud over brokvartererne fra midten af 1800-tallet, var den store byggemode, at det nye skulle ligne baron Haussmann (1809 – 1891) Paris, med brede boulevarder og ikke mindst fortovscaféer.
Men det danske vejr er noget mere ustadigt end i Paris. Allerede i 1875 åbnede den eksklusive restaurant ”Café de la Reine, Dronningens Café”, eller bare ”la Reine”, ud mod Søtorvet 2. Den havde naturligvis fortovsrestaurant, som blev overdækket. Det fik københavnerviddet til at døbe restauranten ”Café la’ det regne”. Alene på den nye Rådhusplads kom der tre fortovsrestauranter. En af dem var udenfor ”Industricafeen” i 1908. Den skiftede navn til ”La Rotisserie Frascati” i 1934.
Hotel d’Angleterre fik i 1915 opsat en permanent baldakin, der dækkede over hotellets fornemme fortovsrestaurant. Den var så bred, at der var plads til to rækker firpersoners borde. Sæsonen for udeservering er dog noget kortere i København.
Værtshuse og caféer fik stillet borde og stole ud på gaden, så gæsterne kunne sidder der og nyde deres drikkevarer. Dog var denne service belagt med en kommunal afgift. For at forlænge sæsonen, udstyrede mange fortovscaféer deres udeområde med varmende kulbækkener om efteråret og vinteren.
Søndre Boulevard blev anlagt og navngivet på den gamle Roskilde-banen terræn i 1897. Det var især den nordlige side af gaden der blev bebygget. Her lå “Café Belvedere”, som jeg ikke har kunne finde hverken i Rådhusbibliotekets værtshusliste, eller i Kraks Vejviser fra de år.
Men den udendørs hygge forsvandt, da bilismen efter krigen blev det store dyr i åbenbaringen. Der skulle gøres plads til parkering. Så byens bredde parisinspirerede fortove blev gjort smallere, så det kun få steder var mulighed for fortovsstillinger. Denne tendens holdt op til vor tid, hvor en ny holdning til trafikal indretning af byen voksede frem.
Fortovene blev igen gjort bredere, og den kommunale afgift for fortovsstillinger blev afskaffet. Nu mange steder behørigt udstyret med elektriske- eller gasdrevne varmegivere, så det var muligt at side ude det meste af året. Især benyttet af rygende gæster. Dog skal der stadig søges om tilladelse hos kommunen til udendørsservering.
Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2024
