SØBORGHUS KRO Rejsestalden ved Søborghus Kro nedrives, dateret februar 1928. Kroen lå på Frederiksborgvej 213. Bydelen Søborg ligger på landsbyens Buddinges jord. Søborg har navn efter et opsynshus og senere kro, som lå ved dæmningen for afløbet fra Utterslev Mose (Søborg Sø) til Emdrup Sø. Sprogforskerne mener at det er en lidt ironisk betegnelse ”Sø-borgen”.
Navnet forekommer tidligst i 1625 som ”Siøeborge huis”, men huset går formodentligt tilbage til 1587. Opsynshuset fik i 1657 kongelige privilegier til krodrift, hvilket gav rettigheder til at brygge øl, brænde brændevin, bage brød og fritagelse for pligt til at indlogerer soldater. Men medførte også at staten kontrollerede priser og udbud.
Kroen betjente de rejsende, og torvebønder på vej og fra til København, der benyttede den af Christian 4. udbyggede Frederiksborgvej, der fortsatte op til Frederiksborg Slot i Hillerød. Vejen er stadig i dag hovedfærdselsåre mellem Gladsaxe og det indre København, men har nu skiftet navn til Søborg- Buddinge- og Bagsværd Hovedgade. I Københavns Kommune har den dog bevaret sit navn.
Om kroen går der en dramatisk historie, stammende fra 1807, da englænderne havde belejret København. Det er velkendt at soldater, langt fra hjemmet i længere tid kan have visse behov, som kan være vanskelige at dække. Tillige var soldaterne flotte i deres uniform. Mange unge pigehjerter har slået et par ekstra slag ved synet af disse prægtige mænd, selvom der var tale om fjenden. Andre piger har haft god sans for at tjene en god skilling på soldaternes behov. Imidlertid skulle krokonen på Søborghus kro ved en lejlighed være blevet voldtaget af flere engelske soldater, og desuden skulle kroen være blevet plyndret. Den britiske militære justits var imidlertid meget konsekvent. To soldater blev hængt, og andre fik hårde straffe, udmålt af det engelske militær.
Kroen blev revet ned i 1939. Nu står der et stort rødstens boligkompleks, der stadig bærer navnet Søborghus. Selve kroen og navnet flyttede Frederiksborgvej 221, men der er ikke længere værtshus.
SØBORGHUS KRO Kort før nedrivningen i 1939. Den lå på Frederiksborgvej 213, her dateret den 19. april 1939. Bydelen Søborg ligger på landsbyens Buddinges jord. Søborg har navn efter et opsynshus og senere kro, som lå ved dæmningen for afløbet fra Utterslev Mose (Søborg Sø) til Emdrup Sø. Sprogforskerne mener at det er en lidt ironisk betegnelse ”Sø-borgen”. Navnet forekommer tidligst i 1625 som ”Siøeborge huis”, men det første hus går formodentligt tilbage til 1587. Opsynshuset fik i 1657 kongelige privilegier til krodrift, hvilket gav rettigheder til at brygge øl, brænde brændevin, bage brød og fritagelse for pligt til at indlogerer soldater. Men det medførte også, at staten kontrollerede priser, udbud og kvalitet. Kroen betjente de rejsende, og torvebønder på vej og fra til København, der benyttede den af Christian 4. udbyggede Frederiksborgvej, der fortsatte op til Frederiksborg Slot i Hillerød. Vejen er stadig i dag hovedfærdselsåre mellem Gladsaxe og det indre København, men har nu skiftet navn til Søborg- Buddinge- og Bagsværd Hovedgade. I Københavns Kommune har den dog bevaret sit navn. I 1910 lukker meget af torvehandlen i København. Kun Grønt- og Fisketorvet overlevede frem til 1958, men det var i høj grad grossistmarked. Resten af dagligvarehandlen foregik nu i butikker. Så trafikken med torvevarer på indfaldsvejene svandt ind. Stadig mere transport foregik med automobiler, så landsvejskroernes rolle blev udspillet. Søborghus Kros rejsestal blev allerede nedrevet i 1928. Men i en pavillonbygning tv. blev der bl.a. indrettet en teatersal, hvor Søborg Varieteen blev opført. Men kroen blev indhentet af den eksplosive byudvikling i Københavns omegn. Den blev revet ned i 1939. Nu står der et stort rødstens boligkompleks, der stadig bærer navnet Søborghus. Selve kroen og navnet flyttede Frederiksborgvej 221, men der er ikke længere værtshus.
