1988-1991 – John Christensen & Vagn Heinrich Michelsen Møller
1996-2024 – Ole Hierwagen
2024- Andreas Bruland Hierwagen
LA FONTAINE I dag Københavns ældste jazzklub. Ifølge Rådhusbibliotekets værtshusliste åbner den i 1945. Ejendommen er opført for postbud Jens H. West i 1797-98, og forhøjet med mansardtag i 1847. Den oprindelige indretning med kælderforretning og forretning i den høje stue er bibeholdt.
Da jazzen var på sit højeste, opstod der spillesteder mange steder i byen. Et af dem var La Fontaine. I den høje stue i den gamle bygning, findes stadig de stemningsfyldte lokaler med den dunkle belysning, hvor den lille scene foran det tunge lilla velour gardin har huset mange af tidens store jazzmusikere. La Fontaine er en tidslomme, der rummer både de stille aftener, hvor der er plads til at læse en bog til lyden af rolig jazz fra en gammel grammofonplade og de livlige aftener, hvor både yngre og ældre samles til en af de legendariske jamsessions.
1997-2007 – Peter Lindberg Andersen & Michael Kreutzmann
Café Grabz – (2018)
Søster – 2018-
2018- Joachim Scheuermann
Café Grab
Nr. 16
Lanterne Rouge – 2013-2017
2013-2017 – Morten Oliver Vittus Heide
Voraz – (2017-2018)
Hop House Copenhagen – 2024-
Nr. 18
Heaven – 2000-2004
Stella – (2009-2018)
Restaurant Odette – 2022-
2022- Bjarke Just Nielsen
Norrlyst Koncernen
Nr. 21
Bayern – 1937-1948
1937-1939 – S. A. Pedersen
1940-1943 – F. Jensen
1944-1948 – Ch. Jensen
Raadhuskælderen – 1949-1952
1949-1952 – Ch. Jensen
Pariser-Klubben – 1953-1962
1953-(1959) – Ch. Jensen
Restaurant Club de Paris – 1963-1983
(1967) – Charles Flindt
London Town – 1984-1986
CLUB DE PARIS En helt forsvunden danserestaurant er Club de Paris. Hjørneejendommen blev opført ca. 1730 for brygger Otto Lerche. Det er faktisk flere bygninger, der er bygget sammen frem til slutningen af 1800-tallet. Dog opsættes der en ”teater karnap” i 1904 ud til Kompagnistræde.
Det første værtshus der optræder på adressen i kælderen på Rådhusbibliotekets værtshusliste, er ”Rådhuskælderen” i 1950. Den skifter i 1955 navn til ”Pariserklubben”, hvad åbenbart ikke var frankofilt nok. Så fra 1964 står den registreret som Club de Paris.
Det var en pæn danserestaurant, hvor bl.a. Sys Gregers sang med sin mand, kapelmester, pianist og sanger Ejvind Brecks orkester. Sys Gregers fik sit gennembrud i 1963 med “Hvem mon bli’r dit næste offer, Mr. Sweetheart”. Med Gustav Winckler som pladeproducer fik hun op gennem 60erne andre pladesucceser som “Hvad er du ude på”, “Telegram fra Sønderborg”, “Sikken herlig dag” og “Slip bare solen ind”. I 1970 trak Sys Gregers sig tilbage fra scenen for at være mor på fuld tid. Hun døde i 1988 efter at være faldet i sit hjem. Hun og orkesteret ses på det andet foto fra Pariserklubben” i 1963.
Ejendommen gennemgår i slutningen af 1970-erne en gennemgribende renovering, hvor den lille ”teater karnap” fjernes. Ved samme lejlighed lukker Club de Paris.
DROP INN Hjørneejendommen Kompagnistræde – Hestemøllestræde er en af byens gamle adresser. Det menes at Hestemøllestræde i stenalderen har været adgangsvejen til kysten. På sydsiden af Frederiksberggade, som næsten lå ned til den daværende strandlinje, er der fundet spor af stenalderlandsbyer fra Ertebølletiden, 4.000 år før Kristus. Oprindelsen til gadenavnet Hestemøllestræde ses første gang i kilderne i 1581, og Kompagnistræde optræder fra 1510. På hjørnet lå en ejendom, opført efter bybranden i 1795. Den erhvervede Jord og Betonarbejdernes Fagforening, der var stiftet i 1886. Her lader foreningen i 1932-1934, lidt tilbagetrukket fra nabohuset, en moderne hjørneejendom opfører. I stueetagen indrettes en spiserestaurant med indgang fra hjørnefaget i Kompagnistræde 34. Den får navnet Drop Inn. En pæn borgerlig restaurant, af og til med kabaretunderholdning, der ifølge kilderne med tiden gik lidt halvsløjt.
Ikke langt derfra havde multimennesket Hans Bernhardt Kragh-Jacobsen (1913-92), kendt som ”Bamse” Kragh Jacobsen, i 1945 åbnet Tokanten som kombineret jazz-værtshus og kunstgalleri. I 1953 var Galathea Kroen blevet indrettet i den gamle ”Slotskroen”, Rådhusstræde 9, der appellerede til samme publikum. Omme i Valkendorfsgade 11 lå kontoret, en lille, men hyggelig restaurant, der var drevet af fru Else Thomsen. Her kom samme politisk engagerede bohemer og jazz- og kunst interesserede stamkunder. Men der var ikke meget plads. Drop Inn gik halvskidt som restaurant. Så den købte Else Thomsen, og hentede et par af områdets legendariske tjenere Carl og Herluf over til at varetage aften betjeningen. Den tidligere garderobedame i Galathea Kroen, den eksotisk smukke Annie Bel-Kher, blev hentet ind til at serverer om eftermiddagen. Det ”nye” Drop Inn åbnede den 2. marts 1959, med levende jazzmusik, og blev fra starten en forrygende succes. Her kom alle tidens progressive unge mennesker, bohemer, skuespillere, musikere, kunstnere og politisk engagerede.
Fotografen Herbert Strauss var naturligvis til stede, da Drop Inn blev klargjort til nye tider. Han fotograferede denne serie af billeder, hvor medlemmer i gruppen måske kan sætte navn på de afbillede.
Stedet fik helt sin egen atmosfære. Som værtshuskronikøren Bent Zinglersen beskrev i 1965: ”Væggene er behængt med plakater, især for kunstudstillinger – Picasso, Kandeinesky, Klee, Freddie og grafik på Louisiana, danske og udenlandske imellem hinanden. Publikum er vel nok især folk, der interesserer sig for den slags kunst – og som heller ikke har noget mod det, de øvrige plakater fortæller om. Jazz og Kampagnen imod Atomvåben og lignende foreteelser.”
Drop Inn var også traditionelt værtshus og spiserestaurant der åbnede kl. 10. Så erobrede stamgæsterne stambordet. Ved 17-18 tiden kom ”Spiserykket”, og ofte blev de spisende gæster hængende om aftenen, når musikken begyndte at klinge. Senere på aftenen kom ”Kulturrykket”, og der blev lukket kl. 01.
Tjenerne Carl og Herluf søgte videre, og åbnede i 1960-erne Rådhuskroen og Montmartre. Annie Bel-Khers søn Jannik Christensen åbnede Palæ Bar i 1984 i Ny Adelgade, og mor og mange af de gamle stamgæster fulgte med. Man talte om ”elefantvandringen” til ”elefantkirkegården”. Nye ejere og moderniseringer fulgte på Drop Inn, bl.a. med en hyggelig fortovsstilling. Så adressen i er stadig et af det indre Københavns populære musiksteder.
Drop Inn – 1959. Foto: Herbert Strauss, Københavns Museum
DROP INN Bygningen er opført i 1932-1934 for Jord- og Betonarbejdernes Fagforening.
I Danmark begynde vi at bruge hestetrukne møller engang i 1200-tallet. Et af de ældst kendte eksempler vi kender i København er fra 1579. Denne hestemølle lå på hjørnet af Kompagnistræde og Hestemøllestræde, som den gav navn til ca. 1581. Kompagnistræde ses fra 1510 som ”Kompenygaden”, da den var hjemsted for ”Det danske Kompagni”, som var en sammenslutning, et ”gilde”, af købmænd, der i 1443 boede i gadens nr. 16. Gildet skiftede navn til ”Det kongelige kjøbenhavnske Skydeselskab og danske Broderskab” og flyttede i 1786 til Vesterbrogade 59.
I 1934 åbnede værtshuset ”Hestemøllen” i hjørneforretningen, som café, vinstue og restaurant med kabaretunderholdning. Det førte efter besættelsen en hensygnende tilværelse. Men nede i Valkendorfsgade 11 lå værtshuset ”Kontoret”, med fru Else Thomsen som restauratrice, og med de legendariske tjenere Carl Lundh og Herluf Kamp Larsen. Her samledes datidens bohemer, intellektuelle, kunstnere og jazz-elskere. Men pladsen var trang. Fru Thomsen erfarede i at den skrantende ”Café Hestemøllen” var kommet til salg. Den var i 1955 blevet omdøbt til ”Drop Inn”. Den lå i et attraktivt værtshusområde, hvor allerede boheme-værtshusene ”Tokanten” og ”Galathea Kroen” var etableret. Værtshuse blev solgt på grundlag af omsætningen. Så fru Thomsen fik værtshuset for en overkommelig pris.
Venner og stamgæster deltog i flytningen og indretningen. Tjenerne Carl og Herluf fulgte med. Herudover ansatte hun den mørke Rosita Sipos som servitrice. Baren, der var placeret i hjørnet, et trin op, blev efterfølgende flyttet ned for enden ud mod køkkenet. Bordet ud for baren blev stambordet samme med bordet i hjørnet ud mod køkkenet, med udsigt til Kompagnistræde. Nu var der scene og plads til musikalske udfoldelser. ”Drop Inn” genåbnede den 2. marts 1959.
På den nærliggende ”Galathea Kro” havde brødrene Reimann ansat den eksotiske og altid smilende Annie Bel-Kher som garderobedame og tobak sælger. Hun var ifølge Jannick Christensen kommet til Danmark med en finsk cirkus som slangetæmmerske. Hun blev nu hentet til ”Drop Inn” som servitrice. Den blev nu centrum i det blomstrende jazz-miljø i København. Succesen gav knopskydninger. Carl og Herluf var begge meget jazz- og kunst interesseret, og ret venstreorienterede. Omkring 1960 etablerede de sig hver for sig som restauratører. Herluf i Montmartre og Carl overtog Rådhuskroen, i dag ”Mojo Blues Bar”.
I 1984 havde Annie Bel-Kher søn Jannick Christensen arvet efter sin far. Han købte og nyindrettede værtshuset ”Selandia” i Ny Adelgade, og omdøbte det til ”Palæ Bar”.
”Drop Inn” fortsatte som musiksted, og er stadig en af Københavns mest populære musikscener. I dag ejes ejendommen af Lærerstandens Fagforening, og huser deres A-kasse.
Annie Bel-Kher bag baren på Drop Inn – Ca. 1960 Foto fået af Jannick Christensen
Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2026 Kilde: bl.a. Ole ”Bas” Christensens bog ”Henne hos Carl og Herluf”