CAFÉ BALDUR Baldersgade på Ydre Nørrebro bliver navngivet i 1876, efter den nordiske gud Balder. I hele dette område er der siden 1860-erne brugt gadenavne fra den nordiske mytologi. Herude overlevede meget af det gamle provinsielle byggeri fra Nørrebros tidligste dage. Demarkationen gik til 1856 ved Jagtvej, Udenfor den måtte der bygges. Området lå op mod Lygteåen, der til 1901 var kommunegrænsen til Brønshøj-Rødovre Sognekommune. Først langsomt voksede bebyggelsen ned fra hvad dengang hed Lygtevejen. Først i 1873 forlænges navnet Nørrebrogade ud til Lygten. Det var også på det tidspunkt at navngivningen af nordiske gade begyndte. Det lille hus i Baldersgade nr. 4, var et af de længst overlevende.
På ældre fotografier fra Københavns Museum, kan man se at der var købmandsforretning i lokalerne i 1930-erne. Med beboelse i resten af ejendommen. Københavns Rådhusbiblioteks værtshusliste registrere Café Baldur fra 1945. Igen et af det tætbefolkede Nørrebros små eksterne dagligstuer. Kvarterets arbejderpræg fornægter sig ikke. Kiosken havde en gavlreklame for dagbladet ”Socialdemokraten”. Efter at Café Baldur rykkede ind, var det en vægreklame for ”Viking – kraftig pilsner” fra det kooperative arbejderbryggeri Stjernen der lukkede i 1964.
Tidligere har der i gruppen været medlemmer, der har fortalt om Café Baldur, som måske kan komme igen. Det var et lille, meget lokalt og hyggeligt værtshus ifølge beretningerne, med en næsten familier omgangsform mellem restauratøren og stampublikum. Men her ramte byudviklingen også.
Så den lille ejendom i Baldersgade nr. fire nedrives, og bebygges i 2001 med en ”miniskyskraber” i glas og stål, med egen tagterrasse, hvor der først boede et filmselskab, Minervas filmstudier, men nu er der kontorer.
CAFÉ BALDUR Baldersgade på Ydre Nørrebro blev som blind vej navngivet i 1876, efter den nordiske gud Balder. Han bliver almindeligvis beskrevet som retfærdighedens gud i religionshistorien. I hele dette område er der siden 1860-erne brugt gadenavne fra den nordiske mytologi.
Herude overlevede meget af det gamle provinsielle byggeri fra Ydre Nørrebros tidligste dage. Demarkationen gik til 1856 ved Jagtvej, Udenfor den måtte der bygges. Området lå op mod Lygteåen, der til 1901 var kommunegrænsen til Brønshøj-Rødovre Sognekommune. Først langsomt voksede bebyggelsen ned fra hvad dengang hed Lygtevejen. Først i 1873 forlænges gadenavnet Nørrebrogade ud til Lygten. Det lille hus i Baldersgade nr. 4, var et af de længst overlevende.
På ældre fotografier fra Københavns Museum, kan man se at der var købmandsforretning i lokalerne i 1930-erne. Med beboelse i resten af ejendommen. Lejligheden på første sal havde ifølge gamle beboere lokum i gården. Københavns Rådhusbiblioteks værtshusliste registrere Café Baldur fra 1945. Igen et af det tætbefolkede Ydre Nørrebros små eksterne dagligstuer. Kvarterets arbejderpræg fornægter sig ikke. Kiosken, og efterfølgende værtshuset havde en gavlreklame for dagbladet ”Social-Demokraten”.
Det var et lille, meget lokalt og hyggeligt værtshus ifølge beretningerne, med en næsten familier omgangsform mellem restauratøren og stampublikum. I mange år med kakkelovn til opvarmning. Men her ramte byudviklingen også.
Den lille ejendom i Baldersgade nr. 4 nedrives, og grunden bebygges i 2001 med en ”miniskyskraber” i glas og stål, med egen tagterrasse, hvor der først boede et filmselskab, Minervas filmstudier, men nu er der kontorer.
