CAFÉ SORGENFRI Brolæggerstræde navngives i slutningen af 1400-tallet efter en grundejer, Peder Jensen Brolægger, som ”Pær Brolegger strædhe”. Han ejede i 1486-1510 flere ejendomme på gadens nordside. Hele området brændte både i 1728 og 1795.
Hjørneejendommen opføres af den driftige murermester C. C. Martens (1754-1820) i 1796-1797. Nærheden med ”Gammelbodhavnen” ved Gammel Strand gjorde, at der blev etableret en skibsprovianteringsforretning i den lave kælder på hjørnet.
Første gang der ses en restaurant på adressen, er i 1882, da kroerske fru Botild Marie Hansen får bevilling til værtshus. Det var et almindeligt lokalt værtshus, med udskænkning af øl og brændevin og billard i det lavloftede lokale. Det menes, at navnet ”Sorgenfri” er en fordanskning af navnet på Frederik den Stores rokokoslot i Potsdam ved Berlin ”Sanssouci”, opført 1745–1747. Navnet betyder på fransk “uden bekymring”. Sorgenfri blev bl.a. kendt for de mange bohemer og kunstnere, der frekventerede stedet. I bunden af lokalet stod et opretstående klaver, som gæsterne frit kunne benytte.
Det blev alt sammen ændret i 1962, da fru Valborg Andersen købte Sorgenfri, og indfører dansk smørrebrød og lune retter fra kl. 11.00 til 21.00. Der blev serveret øl og spiritus til 24.00. I et af byens nok mindste køkkener, skabte hun stedets kulinariske ry. Hun sad altid ved bordet indenfor døren, med sin cerut, og sørgede for at stamgæsterne ikke støjede for meget, når der var spisende gæster. Som stamgæsterne sagde om hende ”et er spøg – et andet Valborg”.
Sorgenfri blev så populær, at der ikke var plads til alle de gæster, der ønskede at besøge hende, og smage hendes legendariske frikadeller.
Derfor lejes kælderlokalet i ejendommen Brolæggerstræde 12, som aflastningsrestaurant “Kronborg”, hvor gæsterne kunne sendes over, når Sorgenfri var fyldt. Ejendommen var opført i 1796 med seks fag, kælder og tre etager. I slutningen af 1990-erne frasolgtes Kronborg. I hjørnekælderen var der oprindeligt ismejeri, som siden blev indrettet til orientalsk tæppeforretning. Den overtog Restaurant Kronborg også, og udvidede derind, hvor der blev bygget moderne toiletter, og indgangen blev flyttet hen til hjørnet i nr. 12.
Men på den anden side i nr. 8 lever Sorgenfri stadig i bedste velgående, nu med en populær udestilling på gaden, som en af byens bedste frokostforretninger.
Café Sorgenfri – Dateret i 1950-erne Foto: Københavns Museum
CAFÉ SORGENFRI Holger Paludan var registreret som restauratør i 1940-erne. Måske er der ham der driver spas bag den seriøst udseende kelner.
Brolæggerstræde navngives i slutningen af 1400-tallet efter en grundejer Peder Jensen Brolægger, som ”Pær Brolegger strædhe”. Han ejede i 1486-1510 flere ejendomme på gadens nordside. Hele området brændte i 1728, blev herefter delvist omlagt, og igen i 1795.
Hjørneejendommen nr. 8 opføres af den driftige murermester C. C. Martens (1754-1820) i 1796-1797. Nærheden med ”Gammelbodhavnen” ved Nybrogade og Gammel Strand gjorde, at der blev etableret en skibsprovianteringsforretning i den lave kælder på hjørnet.
Første gang der ses en restaurant på adressen, er i 1882, da ”kroerske” madame Botild Marie Hansen får bevilling til værtshusdrift. Det var et almindeligt lokalt værtshus, med udskænkning af øl og brændevin og billard i det lavloftede lokale. Det menes, at navnet ”Sorgenfri” er en fordanskning af navnet på Frederik den Stores rokokoslot i Potsdam ved Berlin ”Sanssouci”, opført 1745–1747. Navnet betyder på fransk “uden bekymring”. Café Sorgenfri blev bl.a. kendt for de mange bohemer og kunstnere, der frekventerede stedet. I bunden af lokalet stod et opretstående klaver, som gæsterne frit kunne benytte. Der var også billard.
Det blev alt sammen ændret i 1962, da fru Valborg Andersen købte Sorgenfri, og indfører dansk smørrebrød og lune retter fra kl. 11.00 til 21.00. Der blev serveret øl og spiritus til 24.00. I et af byens nok mindste køkkener, skabte hun stedets kulinariske ry. Hun sad altid ved bordet indenfor døren, med sin cerut, og sørgede for at stamgæsterne ikke støjede for meget, når der var spisende gæster. Hende havde de respekt for. Som stamgæsterne sagde ”et er spøg – et andet Valborg”.
Sorgenfri blev så populær, at der ikke var plads til alle de gæster, der ønskede at besøge hende, og smage hendes legendariske frikadeller.
Derfor lejes kælderlokalet i ejendommen Brolæggerstræde 12, som aflastningsrestaurant “Kronborg”, hvor gæsterne kunne sendes over, når Sorgenfri var fyldt. Ejendommen var opført i 1796 med seks fag, kælder og tre etager. I slutningen af 1990-erne frasolgtes Kronborg. I hjørnekælderen var der oprindeligt ismejeri, som siden blev indrettet til orientalsk tæppeforretning. Den overtog Restaurant Kronborg også, og udvidede derind, hvor der blev bygget moderne toiletter, og indgangen blev flyttet hen til hjørnet i nr. 12.
Men på den anden side i nr. 8 lever Sorgenfri stadig i bedste velgående, nu med en populær udestilling på gaden, som en af byens bedste frokostforretninger.
Café Sorgenfri. Kelneren i hvid sommerjakke i døren til den lave kælder. Foto fra ældre bog
Nr. 9
Alkazar
(1937) – G. B. Hansen
Hos Karen Jønsson – 1940-1942
1940-1942 – Karen Jønsson
Ørnen – 1942-1944
1942-1943 – Z. Petersen
1944 – J. Boldt
Kit-Kat – 1945
1945 – Anthon Georg Olesen
Future – 1946
1946 – Vilhelm Nielsen
O. K. – 1947-1948
1947-1948 – Frede Laug
Peter Edderkop – 1949
1949 – Frede Laug
Domhuset – 1950-1952
1950-1952 – E. Markmann
Mackmann – 1953-1955
1953-1954 – Ellen Mackmann
1955 – Tai Song Poo
Natklubben Silver Dollar – 1956-1959
1956-(1957) – Ingeborg Jensen
(1957) – Frits Jensen
Restaurant Evergreen – 1960-1979
Glenn Lagan
HOS KAREN JØNSSON En kendt skikkelse i dansk film før krigen var skuespiller, sanger og pianist Karen Jønsson (1909-1942). I 1940 åbnede hun en pianobar med indgang i hjørneejendommen Brolæggerstræde 9 – Knabrostræde 16, som er opført 1795-96 for generaladjudant Gyldenfeldt. Baren hed naturligvis ”Hos Karen Jønsson”.
Men gæsterne svigtede, og hun endte i stor gæld. I 1942 fik hun lungebetændelse og døde efter et par døgns bevidstløshed. Vedholdende rygter ville vide, at hun drak og begik selvmord af ulykkelig kærlighed til en kvinde. Men hendes pikante udseende og ukonventionelle privatliv kan have virket dekadent på samtiden.
Fra 1945 hed restauranten Kit-Kat, og var nat- og morgenbar. Den blev i 1960 efter tiden mode indrettet som diskoteket Evergreen. Det var en såkaldt ”amerikanerbar”, hvor amerikanske orlogssoldater, med lommerne fyldt med tyggegummi, dollars og nylonstrømper, kom. Det tiltrak især unge damer, der i samtiden blev kaldt ”kanerne”.
Diskoteket blev i en periode omdøbt til Glenn Lagan, hvor der bl.a. var den dengang så populære go-go dans. Stedet var udsat for et par voldsomme brande, og endte med at lukke. Bygningerne blev i 1985 restaureret under ledelse af arkitektbrødrene Anders og Lars Hegelund. Hjørneindgangen blev da muret til, og hjørnevinduet genetableret. Herefter flyttede Socialpædagogernes Landsforbund ind i bygningen, hvor de stadig bor.
RESTAURANT ØRNEN Bombesprængt 1943. Hjørneejendommen Brolæggerstræde 9 – Knabrostræde 16, er opført 1795-96 for generaladjudant Gyldenfeldt. Det var et af de huse, der genopføres efter bybranden i 1795. Den første restaurant der nævnes på adressen er i 1940. Da åbnede den smukke skuespillerinde, danser, komponist og pianist Karen Jønsson (1909-1942) en pianobar i den høje stue, som passende hed ”Hos Karen Jønsson”. Men gæsterne svigtede, og hun endte i stor gæld. I 1942 fik hun lungebetændelse og døde efter et par døgns bevidstløshed.
Værtshuset blev overtaget af en John Boldt, der omdøbte det til Restaurant Ørnen. Et måske uheldigt spil på besættelsesmagtens symbol. Men han fik også et uheldigt stampublikum, nemlig tyske soldater, sympatisører og medløbere. Sådanne værtshuse blev hurtigt mål for modstandsbevægelsen.
Ifølge det illegale Information, og i en rapport fra det tyske Ordnungspolizei, opdagede en servitrice mandag den 20. december 1943 en ca. 19 cm pakke under en stol. Hun viste den til pianisten Hega Grum, der bar den ud i gården, hvor den eksploderede. Eksplosionen var så kraftig, at tøjet blev revet af pianisten, der pådrog sig forskellige kvæstelser. Kort efter eksploderede endnu bombe i restaurationslokalet, hvor tre kvinder blev kvæstet, den ene alvorligt, samt ”Bootsmaat” Wilhelm Hübner som blev lettere kvæstet. Alle øvrige uskadt. Der blev i det omliggende kvarter knust en hel del ruder. Fotoet er ikke dateret.
Fra 1945 hed restauranten Kit-Kat. Den blev i 1960 efter tiden mode indrettet som diskoteket Evergreen, som var nat- og morgenbar. Det var en såkaldt ”amerikanerbar”, hvor amerikanske orlogssoldater, med lommerne fyldt med tyggegummi, dollars og nylonstrømper, kom. Det tiltrak især unge damer, der i samtiden blev kaldt ”kanerne”.
Diskoteket blev i en periode omdøbt til Glenn Lagan, hvor der bl.a. var den dengang så populære go-go dans. Stedet var udsat for et par voldsomme brande, og endte med at lukke. Bygningerne blev i 1985 restaureret. Hjørneindgangen blev muret til, og hjørnevinduet genetableret. Herefter flyttede Socialpædagogernes Landsforbund ind i bygningen.
