Wildersgade er navngivet efter skibsværftsejeren Carl Wilder. Før 1859 hed gaden Kongensgade.
Nr. 10 B
Kadeau – (2018)-
2020 – Nicolai Nørregaard, Magnus Kofoed & Rasmus Kofoed
Nr. 39
Café Det Gode Sted – 1935-(1960) Flyttede fra Brogade 10 i 1935
1935-(1959) – Albert Ploug Nielsen
Café Fingerbøllet – 1964-
1964-1983 – Georg og Irma Rolandsen
1993-2025 – Børge Petersen
2025 – Søren Sjøgreen
CAFÉ FINGERBØLLET Bygningen er oprindelig en hestestald opført i 1700. Der var stadig hestestald i baggården helt op i 1950-erne.
Oprindelig hed caféen ”Café Det Gode Sted”, hvor man også serverede varme retter. “Det gode Sted” lå fra 1906 i den nu forsvundne Brogade, også kaldet Christianshavns Brogade. I forbindelse med anlæggelsen af den nuværende Knippelsbro blev gaden bortsaneret og nedlagt i 1938. Derfor flyttede værtshuset til den gamle hestestald i Wildersgade. Men lugten fra hestestalden skal siden have medførte et forbud mod servering af mad.
Her kom især lokale håndværkere og mestre. Historien fortæller, at da målebægre til spiritus blev sat ned fra 4 cl til 2 cl, skal en håndværksmester, der blev præsenteret for det nye mål til sin snaps, forarget have udbrudt: ”Hvad fanden er dét for et fingerbøl?” Det hang fast, og efter et ejerskifte blev det værtshusets navn. Fingerbøllet omtales første gang på Rådhusbibliotekets værtshusliste fra 1964. Der har været to ejere under det navn, også kaldet ”Bøllet” eller ”Bølleren”. Først Georg og Irma Rolandsen 1964-83, dernæst Børge Petersen der også ejer Café Sorgenfri i indre by.
En truende mangedobling af huslejen, var for et par år siden ved at tage livet af Fingerbøllet. Men det blev heldigvis ordnet i mindelighed.
Her kan i dag den besøgende nyde en kold øl sammen med stamgæster i baren, eller lægge en mønt i jukeboxen, og tage et spil billard.