Gaden har eksisteret siden middelalderen, og har navn efter et herberg (eller hospital) og et kapel, der var viet til Sankt Gertrud. Kapellet nævnes i 1440’erne, og hospitalet i 1520’erne.
Gertrud var abbedisse i et fransk nonnekloster i 600-årene. Hun var kendt både som kirkebygger og for hendes godgørenhed overfor de syge, og derfor blev hun kåret som helgeninde.
Nr. 4
Maggi’s Bar – (2009)
Mokkabar – (2016-2019)
Strædet No. 4 Kaffebar – (2021-2022)
Nr. 6
Café Værløse – 1934-1937
1934-1936 – Ch. Christiansen
1937 – Peter Christian Peitersen
Bambinus – 1938-1952
1938 – C. G. Heiner Nielsen
1939 – N. Chr. Pedersen
1940-1941 – Poul Guttermann
1942-1948 – O. Jæger
1949-1952 – Kirstine Jæger
BAMBINUS Som den oprindeligt nordlige ende af Købmagergade har Sankt Gertruds Stræde nok udgjort en del af middelalderens Bjørnebrogade og ført op til Nørre Vold. Nørrevold fulgte dengang til 1647 en nordøstlig linje fra Nørregade til Gothersgade ud for Rosenborg. Der er stadig spor efter den gamle vold, som gik over det nuværende stræde, hvilket man ser på den vestlige husrækkes knæk samt en mindre forhøjning på selve gaden. Da slagterne i middelalderen rykkede ind i Bjørnebrogade, hed de dengang ”køtmanger”. I 1432 ses gadenavne i form af ”Køtmanger bodher”.
Ved gaden lå Sankt Gertruds kapel og hospital for vejfarende og pilgrimme omtales første gang i 1443. Det gav gaden dens navn Sankt Gertruds Stræde, som nævnes 1620. Hun var værnehelgen for de vejfarende og pilgrimme. Ved landeveje var opstillet altre med en forgyldt statue af hende. Efterhånden skallede forgyldningen af. Da opstod den gamle mundheld: “Der gik glansen af Sankt Gertrud”. Den 25. september 1524 nedlægges Sankt Gertruds Kapel. Bygningen blev omdannet til adelagård for familien Rantzau, men brændte ved bybranden i 1728. Efter branden anlægges Kultorvet på gadens østlige side, og Frederiksborggade føres ud til volden.
Sankt Gertruds Stræde 6 består af forhus, sidehus og baghus, oprindeligt opført i 1736-1738. Det blev bygget som to forhuse i bindingsværk for henholdsvis H. P. Knarup og H. J. Sandager. Imidlertid blev begge huse i 1778 sammenbygget til et hus på 13 fag. I 1795 blev femfagshuset forhøjet til tre etager og facaden blev grundmuret. Ejendommen beskadigedes ved bombardementet i 1807. Mellem 1807 og 1809 blev ejendommen istandsat. Husets nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1838 for en madame Kleistrup. Oprindelig kun port i et fag, som blev udvidet i 1955.
Her registreres første gang i 1938 værtshuset ”Bambinus”. Der er ingen forklaring på navnet. Måske et spil på den mytologiske ”Gambrinus”, der fejres som et ikon for øl, brygning, jovialitet og livsglæde. Han var ikke helgen, men hans person er blandet sammen med traditionelle middelalderlige helgener forbundet med ølbrygning, som ”Saint Arnold of Soissons”.
Værtshuset lå i hele husets underetage, og har været et af de mange omkring Kultorvet. Torvehandlen på Kultorvet gav til 1910 rig grobund for værtshusdrift. Der var mange små lejligheder i området, og Bambinus har haft en pæn størrelse, hvor der var albuerum. Den sidste ejer af ”Bambinus” registreres som restauratrice Kristine Jæger i 1955. Siden har der ikke været værtshus på adressen.
