2018- Bernardo Joao Salazar de Sousa & Julian Lucas
Yellow Foto: John Duurloo
DET GYLDNE KRUS Kapelvej navngives i 1869, efter kapellet på Assistens Kirkegård, der blev opført 1867-68. Her havde Linie 8 endesløjfe til 1933. Den er kommet fra Griffenfeldsgade og Bangertsgade. Den vendte via Nørrebrogade og tilbage til Griffenfeldsgade. I hjørneejendommen lå i starten af 1900-tallet en populær biograf.
Det Gyldne Krus adskilte sig fra andre Nørrebro-værtshuse ved at have natbevilling. De åbnede normalt kl. 23.00, når de andre værtshuse begyndte at lukke, og havde så især i weekenden åben til 04, så vidt jeg husker. Et stort lokale, med bardisken i hjørnet, og kun flaskeøl. I et baglokale var der billard. Det kunne godt væren noget af et rivsted. På et tidspunkt begyndte rockerbanden ”Bullshit” at komme og dominerer værtshuset. En aften havde der været møde i DKP-Nørrebro, og deltagerne var efter mødet gået på det Det Gyldne Krus. Det var store hærdebrede arbejdere. Efter det efterfølgende sammenstød mellem DKP-erne og Bullshit så vi ikke sidstnævnte mere.
Men Nørrebro ændrede sig. Ved årtusindskiftet drejede Det Gyldne Krus nøglen. Der har siden været forskellige barer og restauranter på adressen. I dag er det spiserestaurant.
WERNERS CAFÉ Det gamle Indre Nørrebro var tæt besat med lokale brune værtshuse. De små og overfyldte lejligheder gav anledning til, at meget af kvarterets sociale liv foregik på værtshuse, som en slags lokale forsamlingshuse. Ifølge Kraks Vejviser var der oprindeligt blomsterhandel på adressen. Første gang der optræder et værtshus på Kapelvej 15 på Rådhusets værtshusliste er i 1930. Det hed ”Bel Alliance”. Herefter i en periode ”Nora og Carls Café”, for så endeligt at få navnet ”Werners Café” i 1940. Det var et udpræget lokalt værtshus, hvor der sjældent kom gæster fra andre kvarterer. Om dagen pensionister, cykelbude, håndværkere o.l. Om aftenen de lokale, der godt ville have et par timer med mere albuerum, end i den lille toværelses.
I 1972 instruerede Henning Carlsen sit og Benny Andersens manuskript til filme om stampublikummet og tjenerne på værtshuset ”Strudsen”. Alle udendørs optagelserne til filmen blev optaget udenfor Werners Café på Kapelvej 15. Der var faktisk malet en struds på begge sider af døren, hvilket måske har inspireret til filmens navn på værtshuset. Filmens interiører var opført i et filmstudiet.
Werners Café forsvandt da overborgmester Egen Weidekamp ”byfornyede””Den sorte firkant” i slutningen af 1970-erne og starten af 1980-erne. Den nuværende boligejendom på adressen er opført i 1982. Her kom der hverken værtshus eller andre forretninger.
Werbers Café – 1964-1965 Foto: Lilian Bolvinkel, Det kgl. Bibliotek
WERNERS CAFÉ Det gamle Indre Nørrebro var tæt besat med lokale brune værtshuse. De små og overfyldte lejligheder gav anledning til, at meget af kvarterets sociale liv foregik på værtshuse, som en slags lokale forsamlingshuse.
Ifølge Kraks Vejviser var der oprindeligt blomsterhandel på adressen. Første gang der optræder et værtshus på adressen på Rådhusets værtshusliste er i 1930. Det hed det ”Bel Alliance”. Herefter i en periode ”Nora og Carls Café”, for så endeligt at få navnet ”Werners Café” ved restauratør Werner Larsen i 1940. Under besættelsen var der uheldige episoder med besættelsesmagten på caféen.
I 1972 medvirkede facaden til Werners Café i filmen ”Man sku’ være noget ved musikken”. Instrueret af Henning Carlsen (1927 – 2014) og manuskript af ham og Benny Andersens (1929 – 2018). Benny Andersen var gammel værtshuspianist, og havde et indgående personligt kendskab til værtshusmiljøet.
I filmen hed værtshuset ”Café Strudsen”. Der var faktisk malet en struds på begge sider af indgangsdøren fra Kapelvej, hvilket måske har inspireret til filmens navn på værtshuset. En rigtigt dejlig film om det klassiske værtshusmiljø i København, før verden gik af lave. Interiøret i filmen var dog indspillet i et studie.
Filmen handlede om, at betjeningen og stamgæsterne Jesper Langberg, Ingolf David, Birgitte Price, Karl Stegger og Otto Brandenburg, var grundigt trætte af stamcafeens sure vært (Gyrd Løfqvist) og vil starte deres eget værtshus. Alt ender dog i fred og hygge.
Wernes Café var et udpræget lokalt værtshus, hvor der sjældent kom gæster fra andre kvarterer. Om dagen pensionister, cykelbude, håndværkere o.l. Om aftenen de lokale, der godt ville have et par timer med mere albuerum, end i den lille toværelses.
Werners Café og ejendommen forsvandt da ”Den sorte firkant” blev ”byfornyet” i slutningen af 1970-erne og starten af 1980-erne. Den nuværende boligejendom på adressen var opført i 1982. Her kom der hverken værtshus eller andre forretninger.
Palma de Mallorca – 1962-1975 1962-(1967) – Carla Bissø
HUSET ER NEDREVET
RESTAURANT PALMA DE MALLORCA På hjørnet af Kapelvej 23 og Tjørnegade lå indtil den store sanering i ”Den sorte firkant” i 1970-erne en restaurant, der nåede at skifte navn nogle gange. I 1940 optræder den som ”Regnbuen”, men er måske ældre. Den skifter i 1945 navn til ”Den Glade Kobbersmed”, i en periode bare ”Kobbersmeden”. Måske opkaldt efter den folkelige sang ”Den evigglade kobbersmed”, en revymelodi fra forestillingen ”En Børsbaron” på Folketeatret (1886), og stadig populær til f.eks. sølvbryllupssange. Den hærgede dengang især i DRs Giro 413.
Med tiden blev charterrejser til bl.a. Mallorca populære. Så i 1961 skifter restauranten ifølge Rådhusbibliotekets værtshusliste navn til ”Palma de Mallorca”. Ud over at være restaurant, var Palma de Mallorca også et af Nørrebros populære dansesteder med 05-bevilling og hyggepianist.
I øvrigt var der i tiden et mundheld der sagde ”han er på Palma de Mallorca”, hvis vedkommende var en tur i fængsel.
Restauranten lå her indtil bygningen blev revet ned. Hjørnebygningen blev erstattet af en boligblok, som står opført i 1999.
