1899 – N. M. Gissemann (Enke efter V. J. M. Gissemann)
1900-1915 – W. Gissemann
1916-1917 – C. Gissemann
1918-1919 – H. A. Kücker
1920-1921 – Vilhelm Mangaard
1922-1923 – H. A. Kücker
1924-1950 – Olaf R. Hansen
1951-1956 – Valdemar Emil Hansen
1957-1963 – Paul L. Hjorth
GIMLE Ved Grundtvigsvej opførtes i 1874 et folkeligt forsamlingshus med teatersal, møde- og selskabslokaler, skydebane og keglebane og hele herligheden under navnet Gimle. Gimle betyder i nordisk mytologi Den Gyldne Sal, og det var her de gode kunne nyde den evige lykke til evig tid.
Robert Storm Petersen boede på Akacievej lige ved siden af, og han havde naturligvis sin gang på Gimle. I 1922 malede han ligefrem en række malerier på væggen nede i kælderen, hvor der nu er fredagsbar for Fakultetet. Om malerierne var bestillingsarbejde, eller han gjorde det for sin egen fornøjelses skyld, står hen i det uvisse, men måske fik han bare slettet sin gæld på 13 øre og fik nogle håndbajere med i købet. I hans dagbog står der en enkel notits om maleriet: “I dag var jeg henne på Gimle for at male sammen med Arhof”. Storm P var på det tidspunkt gode venner med Chr. Arhof, som han også optrådte sammen med, så de har nok også malet lidt sammen. De fleste malerier i kælderen er helt tydeligt Storm Petersens streg, men der er også nogle kubistiske felter ind imellem, som slet ikke ligner Storm P, og det mener man er Christian Arhof, der har prøvet at slå igennem udi malerkunsten.
Landbohøjskolen købte hele Gimlekomplekset i 1956, keglebanen blev fjernet og kælderen ombygget uden de store følelser for de gamle Storm P malerier. Faktisk var følelserne så små, at der blev lavet en dør igennem et maleri og en væg med malerier blev revet ned. Det der så var tilbage af malerier fik en gang hvid plastikmaling, så det hele kunne komme til at se pænt ud igen.
TRAKTØRSTEDET GIMLE Det var en tilbagetrukket bygning på nuværende Dyrlægevej, bag stakit, her med et skilt der bekendtgør ”W. Gissemanns Restauration & Selskabslokaler” samt “Café, Billard & Keglebaner”. Indgangsporten blev afløst af en muret port i 1923
Ved Grundtvigsvej opførtes i 1874 et folkeligt forsamlingshus med teatersal, møde- og selskabslokaler, skydebane og keglebane og hele herligheden under navnet ”Gimle”. Gimle var i den nordiske mytologi ”Den Gyldne Sal”, og det var her de gode faldne kæmper kunne nyde den evige lykke til evig tid.
Gimle ligger som bekendt Frederiksberg. Da ”Den Internationale Arbejderforening” var blevet forbudt efter “Slaget på Fælleden” i 1872, måtte den unge arbejderbevægelse reorganiserer sig. Men i København havde partiet Højre absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Gennem det kommunale bevillingspoliti, truede de restauratører, der lejede ud til arbejderbevægelsens politiske møder. Derfor måttet den søge ”udenfor byen”, og afholdt den stiftende kongres for Socialdemokratiet i 1876 i Gimle på Frederiksberg.
Robert Storm Petersen (1882-1949) boede dengang på Akacievej lige ved siden af, og han havde naturligvis sin gang på Gimle. I 1922 malede han ligefrem en række malerier på væggen nede i kælderen, hvor der nu er fredagsbar for Fakultetet. Om malerierne var bestillingsarbejde, eller han gjorde det for sin egen fornøjelses skyld, står hen i det uvisse, men måske fik han bare slettet sin gæld på 13 øre og fik nogle håndbajere med i købet. I hans dagbog står der en enkel notits om maleriet: “I dag var jeg henne på Gimle for at male sammen med Arhoff”.
Storm P var på det tidspunkt gode venner med Chr. Arhoff (1893-1973), som han også optrådte sammen med. Så de har nok også malet lidt sammen. De fleste malerier i kælderen er helt tydeligt Storm Petersens streg, men der er også nogle kubistiske felter ind imellem, som slet ikke ligner Storm P, og det mener man er Christian Arhoff, der har prøvet at slå igennem udi malerkunsten.
Landbohøjskolen købte hele Gimlekomplekset i 1956, keglebanen blev fjernet og kælderen ombygget uden de store følelser for de gamle Storm P malerier. Faktisk var følelserne så små, at der blev lavet en dør igennem et maleri og en væg med malerier blev revet ned. Siden er malerierne blevet renoveret og genopmalet. I dag har Landbohøjskolen kantine i bygningen.
