Kategorier
Nørrebro

Heimdalsgade

Nr. 2B

  • Café Estvad – 1910-1972
    • 1910-1911 – M. K. Nielsen
    • 1912-1916 – C. Frederiksen
    • 1917 – N. C. Nielsen
    • 1918-(1920) – Chr. Johansen
    • (1922-1924) – Guido Knudsen
    • (1926)-1928 – A. Ørnum
    • 1929-1934 – Jørgen Ønum
    • 1935-1936 – J. Hansen
    • 1937-1938 – Carl Christian Hansen
    • 1939-1940 – L. Rosenberg
    • 1941-1950 – Chr. Hansen
    • 1951-1955 – Oluf H. Olsen
    • 1956-(1967) – Kjeld Reinholdt Hilding Prestov
  • Keller Bar – 1975-2003
    • 1986-2000 – Anne Søndergaard
    • 2000-2003 – ?

Nr. 17

  • Café Heimdal – 1901-
    • 1901-1906 – Nillie & Søren Nielsen
    • (1909) – H. R. Larsen
    • (1912)-1915 – H. M. Carlsen
    • 1916-(1922) – Max Bothmann
    • (1923)
    • 1924-1926 – Louis Roikjer
    • 1927-1929 – Valdemar Martin Gotfred Hansen
    • 1929-1935 – Peter Anders Ambjørnsen
    • 1936-1937 – Else Ambjørnsen
    • 1938-1943 – Henry Marcussen
    • 1944-1947 – Kirstine Haagaard
    • 1948 – Elly Riis-Jensen
    • 1949-1950 – A. Christiansen
    • 1951-(1957) – Gustav Gustavsen
    • 1965-1981 – Eva Brønd
    • 1981-2022 – Johnny Weiergang Larsen
    • 2022 – Tine Ady Weiergang Larsen

CAFÉ HEIMDAL
Ydre Nørrebro opstår som tætbebygget boligområde ved århundredeskiftet til 1900. Heimdalsgade blev navngivet i 1892 efter den nordiske gud Heimdal. Hele kvarteret får gadenavne efter mytologiske nordiske guder. I dette kvarter opstod naturligvis også en række lokale værtshuse.

Café Heimdal er angiveligt over 100 år gammel. Når du forlader gaden og forsvinder ind i mørket på Heimdal finder du ikke megen form for fornyelse og modernitet. Her er tingene stort set, som de altid har været. Det er følelsen af at tiden herinde er en anden, og at generation på generation har siddet stolene til. I 2009 søsatte Nicolai Carlberg og Hausenberg sammen med den socialbevidste og samfundskritiske kunstner Kenneth A. Balfelt et projekt om socialt udsatte i byens rum, og her kom ’Café Heimdal-projektet’ til verden. Projektet førte lokale, unge drenge med indvandrer baggrund fra HGO-skolen i nærmiljøet sammen med Café Heimdals gæster og ansatte for at istandsætte det gamle værtshus.

Tekst: Allan Mylius Thomsen

Nr. 22

  • Heimdalsgade 22 – 2015-
    • 2015-2020 – David Leth Williams, Kim Tach Clausen, Hannibal Aleksander Malmborg Steensen & Filip Bjerke Fyri
    • 2020- David Leth Williams, Kim Tach Clausen, Hannibal Aleksander Malmborg Steensen & Alexander Brask Jensen

Nr. 39

Tidl. Tændstiksfabrikken Glødefri

  • Grand Café – 2018-
    • 2018- Ahmad Fawzi Bibi & Ahmed Sabah Abdelrasul

Nr. 42

  • Café Svendborg – 1931-1975
    • 1931-1935 – Ingeborg Cederholm
    • 1936-1946 – Chr. Ovesen
    • 1947-(1954) – E. H. Thode
    • 1955 – G. Lindh
    • 1956-(1957) – Mary Rise

CAFÉ SVENDBORG
Fords samlefabrik blev til Café Svendborg. I 1919 åbnede den amerikanske bilproducent Henry Fords (1863-1947) en samlefabrik på Ydre Nørrebro i København. Der skulle alle Ford biler til det Nordeuropæiske marked samles.

Men Ford var lidt af en puritaner. Han ville forbyde øl og cigaretter i arbejdstiden. Det var arbejderne godt nok ikke med på. Direktøren kom med et kompromis, hvor de ansatte kun måtte drikke en øl i frokostpausen. Det er dog ikke nok for Ford. Han vil have lukket for al øl og røg, og opsagt overenskomsten med fagforeningerne. For at få sin vilje, måtte Ford til gengæld give medarbejderne en fordobling af timelønnen og en arbejdsdag på otte timer.

Samlefabrikken blev en så stor succes, at den flyttede ud i Sydhavnen i 1924. Lidt ironisk blev der derefter indrettet værtshuset Café Svendborg i samlefabrikkens bygning ud til Heimdalsgade. Det registreres i krak fra 1935.

Men den store “byfornyelse” i 1970-erne ændrede meget på Nørrebro. Grunden Heimdalsgade 42 blev i 1975 bebygget med et tungt boligbyggeri.

Fotoet af Fords samlefabrik er dateret 1923, året før de flyttede til Sydhavnen.

Tekst: Allan Mylius Thomsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *