Navnet Westend er inspireret af London-bydelen af samme navn, som er karakteristisk ved sit lidt fornemme præg og mange teatre.
Nr. 4
Westends Vinstue – 1927-1952
Charles Thorkild Høyem
1929-1931 – Chr. Christiansen
1932 – F. Jensen
1933-1937 – Th. Nielsen
1938 – M. Lindegaard
1939-1950 – Axel Nielsen
1951 – Carl Pedersen
1952 – Peter Petersen
Flamingo Bar – 1953-1964
1953-1955 – A. Moslund
1956-(1959) – Carl Bruno Sørensen
Nr. 32
Café Stevns – 1934-1935
1934-1935 – H. C. Jensen
Maane-Peters Kro – 1936
1936 – August Petersen
Café Stevns – 1937-1939
1937-1938 – Asta Pedersen
1939 – K. A. Andersen
Café Balalejka – 1940
1940 – T. Olsen
Café Westminster – 1941-1984
1941-1948 – Carl D. Larsen
1949-(1959) – M. Passarge
(1967) – Georg Normann
Omdannet til lejlighed
Westminster – 1982 Foto: Københavns Museum
WESTMINSTER Gaden Westend opstod som et lidt dyrere spekulationsprojekt. Oprindeligt var Westend en markvej nedover enge med græsningsfolde, der endte i strandkanten, hvor Sønder Boulevard løber. Ved den nuværende hjørne af Westend og Vesterbrogade, lå fra 1619 en kro kaldet Grønne Hest med krohold og skydebane.
I 1780’erne tegnede arkitekten C. F. Harsdorff et ”toetages grundmuret hus med syv fag mod gade, stateligt, enkelt og velproportioneret”. Grunden lå på nuværende Vesterbrogade 67. Her lå lave, provinsielle huse, og åbne haver. Men efter ophævelsen af demarkationen i 1856 startede den tætte bebyggelse ud lang Vesterbrogade, og en række gader anlægges ned til kysten. På tværs, i bunden, anlægges Matthæusgade i 1882. I 1902 opkøbte byggeselskabet A/B Westend en række ejendomme langs Vesterbrogade for igennem nedrivninger, blandt andet af Harsdorffs lystgård, at skaffe plads til byudvikling og byfortætning. Ejendomskonsortiet Westend, der stod for opførslen, havde taget navnet fra det fornemme London kvarter West End, for at signalerer eksklusivitet. De anlagde en lang, lige gade fra Vesterbrogade mod øst. Denne private vej kaldte de Westend, navngivet ca. 1904, et signal om nye moderne tider med elegant internationalt tilsnit. Fra 1902-04 skyder byggeriet op. Byggeselskabet havde store visioner og byggede moderne boliger, elegante lejligheder nær Vesterbrogade. Men jo længere mod Matthæusgade bebyggelsen bredte sig, jo ringere blev boligerne.
Visse kilder påstår, at gaden var tænkt som en eksklusiv bordelgade, efter europæisk model. Men inden byggeriet kom igang, blev loven om “offentlige huse” afskaffet i 1901. Mange af de store lejligheder blev herefter indrettet som pensionater, som bl.a. tiltrak de mange artister, skuespillere og musikere, der optrådte på de mange forlystelsesteder på Vesterbro. Så helt fashionabel blev den nye gade ikke. Det siges at Emma Gad har udtalt: ”Her græder dyden, og bajeren koster en krone.”
Et af de steder dyden måske fældede en tårer, var i bunden af gaden. Her opføres en hjørneejendom i 1904. Forretningslokalet får adressen Westend 32. Her registrerer Rådhusbibliotekets værtshusliste en række farverige navne på et lokalt udskænkningssted. Det første hed Stevns fra 1935. Det skifter allerede navn til Café Balalejka i 1940. I 1945 får det så sit endelige navn Westminster. Åbenbart har døren i Westen ligget upraktisk, for som det ses på fotoet, bliver indgangen flyttet hen i det afskårne hjørne ved Matthæusgade. Her blev på facaden reklameret med både billard og dans. Fra starten nok med et orkester, men også her tog musikboksen over. Men fra 1970-erne rammer byfornyelsen Vesterbro. Hjørneejendommen bliver til andelsboligen A/B Ma-West. Værtshuset Westminster forsvinder ind i Mindernes arkiv, og dørene tilmures.
