CAFÉ HAABET Frederiksbergs gamle centrum ved Andebakken, var længe præget af ”provinsiel idyl”.
Byen var ”genopstået” i 1651, efter at Christian 4. i 1621 havde nedlagt landsbyen Solbjerg, for at anlægge sin ”Ladegård”. Men driften gik skidt, så Frederik 3. lod i 1651 lod 20 nederlandske bønder fra Amager etablerer sig i ”Ny Amager” – eller ”Ny Hollænderby” langs Allégade. Men den blev først blev først ødelagt under den svenske belejring 1658-1660, og så brændte landsbyen ned i 1697. Nederlænderne forsvandt efterhånden, og mange af husene blev beværterhaver eller kroer, da kronprins Frederik (IV) i 1697 etablerede sin sommerresidens herude.
Her opstår navnet Frederiksberg, for slottet på ”bjerget”. Frederiksberg bliver selvstændig sognekommune i 1857. Frederiksberg Bredegade menes at være den gamle hovedgade i landsbyen Solbjerg, ned til gadekæret ved Andebakken. Navnes ses første gang som ”Breed Gade” i 1811.
Café Haabet, i Frederiksberg Bredegade 24 var café, frokoststue og værtshus ved traktør Carl Larsen. Et af mange i den stadigt lidt isolerede ”omegns by”. Her har lokale håndværkere, chauffører, bude o.l. spist deres frokost, og beboerne i det dengang bedagede og ret tæt bebyggede område, har kunne nyde en genstand eller flere efter fyraften.
Da Frederiksbergs nuværende Rådhus opføres 1942-1953, forsvandt meget af den gamle ”provinsielle idyl” ved Frederiksberg Bredegade. Frederiksberg Smallegade blev udvidet til hovedfærdselsåren.
Det gamle provinsielle hus med restauratør Carl Larsen værtshus “Cafe Haabet” blev nedrevet, og området udlagt som parkeringsplads bag Rådhuset.
