Kategorier
Sundby

Sverrigsgade

Om gaden
Hed til 1901 Store Nygade.

Nr. 2

  • Café Tuborg – 1922-1980
    • 1922-1934 – L. P. Larsen
    • 1935-1935 – Peter Sørensen
    • 1936-1944 – Karlo Thulin
    • 1945-(1946) – Knud Juul Madsen
    • (1948)-1952 – Charles Valdemar Larsen
    • 1953-1961 – Peder Tingkov
    • 1962-(1967) – Sonja Henriksen

Nr. 3

  • Ølkroen – 1935-1986
    • 1935-1936 – A. Laughlin Hansen
    • 1936-1950 – Hans Christian Hansen
    • 1951-(1967) – Ketty Karen Holm

Nr. 4

  • Café Bommen – 1925-2005
    • 1925-1928 – Chr. Nielsen
    • 1929-1933 – H. Gunnarsen
    • 1934-1934 – R. Svendsen
    • 1935-1935 – E. Hansen
    • 1936-1945 – Ketty Ziebe
    • 1946-1956 – I. Hørning
    • 1957-(1967) – Christian Buhl
    • ()-2005 – Claus

Nr. 22

  • Café 22 – 1934-1935
    • 1934-1935 – Alfred Jønsson
  • Kom igen – 1936-2005
    • 1936-1943 – Th. Gutfelt
    • 1944-1957 – Thora Nebel
    • 1958-(1967) – Karen Jensen
    • Hans Sørensen Mortensen Nebel
    • (1993) – Kurt Theeder (Thinter)
  • The Taco Shop – 2011-2015
    • 2011-2015 – Bilal Sahin

CAFÉ KOM IGEN
Hjørneejendommen er opført i 1919. Værtshuset ses første gang under navnet ”Kom Igen” i 1939. Faktisk lå værtshuset på hjørnet af Sverrigsgade og Sverrigsgade, da gaden knækker her. Det skal have forvirret mange taxachauffører, når de fik besked på at køre til hjørnet af Sverrigsgade og Sverrigsgade.

I de lokaler havde Sundbyernes byggematador og lokalpolitiker Hermann Ebert (1855 – 1936), der bl.a. byggede Eberts Villaby, sin urtekræmmerforretning.

Gaden var præget af de mange arbejderboliger bygget af ”Arbejdernes Byggeforening” Den var stiftet i 1865 af B&W arbejderne fra Christianshavn. De første jorde købte de billigt af Lauritz Peter Holmblad (1815 –1890), der havde overtaget en stor del af Landbohøjskolens gamle avlsjorde, som blev fri da skolen i 1858 flyttede til Frederiksberg. Købet blev kautioneret af deres arbejdsgiver C.C. Burmeister (1821-1898). Her byggede arbejderne de første rækkehuse ved Store Nyvej, som gaden hed til 1901, før den op til Sundbyernes indtræden i København skiftede navn til Sverrigsgade. Stadigt stavet med den gamle stavemåde. Rækkehusbebyggelserne, der i dag er fredet, var tegnet af arkitekten H.S. Sibbern (1826 – 1901).

I Sverrigsgade opstod der en stribe af værtshuse. Ud over “Kom Igen” var der “Ølkroen”, “Bommen” og “Tuborg”, samt en kaffebar, der også solgte øl og spiritus. “Kom Igen” medvirkede iøvrigt i den danske film “Harry og Kammertjeneren”, som Harry og venners stamværtshus ”Café Draaben”. Harry og Kammertjeneren havde premierer i 1961. Udendørsscenerne til Harrys stamværtshus var ”Kom Igen” i Sverrigesgade. Det var et udpræget lokalværtshus, som dog havde mange gæster fra Restaurationsskolen, der fra 1966 lå i nabogaden Kongedybet.

Skiftende ejere og forsøg på etnisk restaurant, bl.a. ”The Taco Shop”, mislykkedes. Så i ca. 2015 blev “Café Kom Igen” forvandlet til en lejlighed. Samtlige værtshuse i Sverrigesgade er i dag forsvundet.

Tekst: Allan Mylius Thomsen

CAFÉ KOM IGEN
Café “Kom Igen” der pudsigt nok lå på hjørnet af Sverrigsgade og Sverrigsgade da gaden fra gammel tid hvor den hed Nygade slog et knæk da den blev anlagt helt op til skellet af militærets område.

Café “Kom igen” slog med stor sandsynlighed dørene op for første gang omkring 1940 for et kig i folketællingen fra det år viser at der var en tidligere Bryggeriarbejder ved navn Hans Sørensen Mortensen Nebel som ejede ejendommen og hans kone Thara var Restauratrice i Café “Kom Igen” som der står i folketællingen. Ser man i folketællingerne fra før 1940 er der ingen Cafe eller Værtshus registreret på adressen. En historie som jeg for mange år siden har fået fortalt af en person der havde det fra sin far var historien om navnet “Café “Kom Igen”. Navnet opstod i forbindelse med at der var store udfordringer med mænd der drak sine penge op og især når det var lønningsdag var den helt gal, så på Caféen kunne man kun købe en øl hvis man var i arbejdstøj, herefter måtte man hjem og skifte tøj, aflevere lønnen hvis det var lønningsdag og hilse på sin kære familie og hvis man så måtte/ville var det retur altså at man “Kom Igen” deraf navnet. Jeg er også blevet fortalt at stedet var et værtshus for de hårde drenge i 1970érne det åbnede kl. 06:00 og da mange af dem som havde overnattet på Sundholm blev smidt ud om morgenen tog nogle ofte direkte over på “Kom Igen” og sad der til langt ud på dagen. Priserne på øl i 1970érne var differencieret så øllene steg i pris efter kl. 10 og var så dyrest om aften. Stedet har i et par film været brugt som kulisse bla. i filmen “Harry og kammertjeneren” hvor man flere gange ser hushjørnet med facadeskiltene Café Dråben. Stedet er også brugt som lokation i tv-serien “En by i provinsen”, afsnit 10, 33,26 minutter inde i afsnittet. Café “Kom Igen” eksisterede i mange år, jeg husker ikke præcis hvornår den lukkede men vil tro det var engang i 1990érne.

Tekst: Kenneth Flindt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *