Efter det spanske kongeslot Alhambra i Granada med den berømte løvegård. Her et forlystelsesetablissement. hvis område strakte sig fra Alhambravej over Hauchsvej ned mod Sankt Thomas Alle. Det var planlagt af Georg Carstensen (1812–57) som en konkurrent til Tivoli, fordi dettes aktionærer ikke påny ville have Carstensen ind i ledelsen. Alhambra åbnede den 24. august 1857, efter Carstensens død. Det var meget folkeligt, og der udfoldedes stor pragt. Blandt andet skal Amicis festfyrværkerier have været enestående. Også belysningen vakte begejstring, fordi man i modsætning til Tivoli, der på denne tid kun havde tranlamper, brugte gaslamper. Der var et stort teater med landets største antal tilskuerpladser. Her blev opført folkelige skuespil. Pantomime-teatret lå, hvor nuværende Alhambravej 13 ligger. Alhambra var meget populært, men blev forfulgt af en række uheld og måtte lukke allerede 1869, hvorved mange håndværkere blev ruineret. Nedrivningen begyndtes i 1871. Etablissementets hovedvej var nuværende Hauchsvej.
Nr. 12
Restaurant Parna – 1938-1940
1940- Frk. Sonja Andersen
RESTAURANT PARNA Restaurant Parna, med café og separat ”Frokoststue” Alhambravej 12. Dateret 1938. Alhambravej fik navn i 1870 efter det af Georg Carstensen (1812 – 1857) grundlagte forlystelsessted, og i 1869 lukkede forlystelsesetablissement ”Alhambra”.
Af komponisten Emil Horneman (1809 – 1870) havde han lejede en af de smukkeste haver på Frederiksberg. Den lå på Frederiksberg Allé nr. 4. Her fik Carstensen den 14. april 1856 kongelig bevilling til ølhal med lysthave af Frederik 7. Dog måtte han ikke drive dansesaloner, karruseller, rutchebane og keglebaner, for ikke at genere naboerne med for megen støj. Den var åbnet i 1857, efter Carstensens død, men blev ikke den ventede succes. Alhambra lå simpelthen for langt ude fra København efter datidens normer, og levede kun i 12 år. Aktionærerne mistede alle deres indskudte penge.
Alhambra lå på østsiden af vejen mellem Alhambravej og Hauchsvej. På grunden og ud til Frederiksberg Allé opføres statelige beboelsesejendomme, og på det meste af det resterende området især storslåede villaer, med store haver, som efterhånden udstykkes. Denne villa blev opført i 1871.
Frederiksberg blev selvstændig sognekommune i 1858, udskilt fra Hvidovre. Naboskabet med København, som efterhånden omringede kommunen, gav Frederiksberg en egen udvikling. Bl.a. var betingelserne for at indrette restauranter o.l. langt mere lempelige end i København. Derfor blev Frederiksberg i høj grad gæstgiver og forlystelseskvarter for københavnerne. Kongens Have og Søndermarken var yndede udflugtsmål, og langs Frederiksberg Allé opstod forlystelsehaver og traktørsteder.
Restaurant Parna optræder kun i nogle få år på denne adresse ved Frøken Sonja Andersen. Sidste gang registreret i Krak i 1940.
I dag ligger ifølge Krak opinionsundersøgelses firmaet på ”Megafon” på adressen.
