Nr. 2D
- Havnecaféen – 1833-2008
- 1833-() – Martin Petersen
- Johannes & Madsine Larsen
- (1926)-1927 – O Hansen
- 1928-1935 – E. Petersen
- 1936-1941 – C. Persson
- 1942-1956 – Ferdinand Jørgensen
- 1956-1975 – Dagny Marie Kahr Nielsen
- 1975-2005 – Kjeld & Lone Als
- Se Bryggergården
Nr. 54-56
- Jernbanerestaurationen – (1926)-1933
- (1926) – T. Andersen
- 1927-(1928 – E. Millet
- 1929-(1931) – Niels Jensen
- Allé Kroen – 1975-2007
- 1975-???? – Ingeborg Espersen
- (1993) – Maria Amengual Schultz
- (1998-2005) – Ulla Markussen
- 2006-2018 – Pierre Conradi
- 2019- Per Helmuth Espersen
Nr. 82
- Café Skovly – 1907-2014
- 1907-1957 – Vilhelm Julius Hansen
- 1957-(1967) – Inger Petersen & Svend Oliver Petersen
- (1980)-1984 – Svend Petersen
- 1985-2014 – Niels Jørgen Ilkjær Christensen
- Al-Pacone – 1991-2015
- 1991-2015 – Francisco Fernandez Romero
- NEDREVET 2015

Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv
CAFÉ SKOVLY
Amager træder ud af de historiske tåger i 1085 som ”Amhagen”. ”Hagen” menes at betyde ”pynt”, og ”Am”, menes at betyde ”besvær”, måske på grund af vildsomme strømforhold i den oprindeligt 1,4 km bredde sund mellem Sjælland og Amager. Øen har været beboet fra den tidligste stenalder.I 8-900-tallet havde vi en lang periode med klimatisk gode forhold i Norden. Det betød faldende børnedødelighed og en øget befolkningstæthed. Derfor var der mange der flyttede ud fra datidens landsbyer og tog ny jord under plov. Disse nye bebyggelser fik normalt efternavnet ”rup”, ”strup” eller ”torp”, og fornavn efter udflytteren. På Amager er en mand flyttet ud til kysten, som har heddet Karl. Det blev så til ”Karlsrup”, der sprogligt har udviklet sig til Kastrup.
Her anlægger den kongelige hofstenmester Jacob Fortling i 1749 en mole og et kalkbrænderiet, ”Kastrup Værk”, til at brænde det kalk, han havde fået kongelig tilladelse til at bryde på Saltholm. Til sig selv byggede han Kastrup Gård, og anlægger Alléen fra havnen til sin ejendom.
Derfor udviklede Kastrup sig til en industriby. Den hørte under Tårnby sogn, så der var langt til kirke. Først i 1884 får den egen kirke. Tårnby tvangsudskilte Sundbyerne i 1896, og mistede derved sit sognerådskontor og sogneskole i nuværende Frankrigsgade. Et nyt rådhus indrettes i Kastruplundgade i 1907, der faktisk hed ”Kastrup Rådhus” indtil 1960, hvor Tårnby Rådhus indvies.
I Alléen tæt ved Kastruplundgade lå en ældre bygning. Da Amagerbanen startede i 1907, åbnede Jensine og Vilhelm Julius Hansen værtshuset ”Café Skovly” i stueetagen. Det blev et populært samlingstre for arbejderne fra Kastrup Værk, glasværket og de mange virksomheder, der voksede frem omkring havnen.
Café Skovly blev beskrevet som et brunt lokalværtshus, uden barstole, men med solide stole og borde, hvor der blev raflet og snakket. Et klassiske dagligstueværtshus hvor et overvejende modent, lokalt publikum tilbragte en væsentlig del af deres tid. Det lukkede kl. 0.00.
I den anden halvdel af stueetagen i den gamle ejendom indrettedes Restaurant ”Al Pacone”. Men i 2015 blev Café Skovly ramt af ”byfornyelse”, og nedrevet. Der blev bygget et moderne boligkompleks, hvor der ikke længere er værtshus.
Tekst: Allan Mylius Thomsen
Nr. 84
- Joes Café – 2005-
- 2005- Joseph Batan Gales
