Prinsessegade

Hed fra 1622 Prinsensgade. Det blev ændret til Prinsessegade i 1859

Nr. 2 (4)

C CHRISTIANSENS ENKES BEVÆRTNING
Prinsessegade 4, hjørnet Sofiegade – dateret 1902. I slutningen af 1800-tallet, var Christianshavn den københavnske bydel, der havde flest værtshuse pr. indbygger. På denne adresse har der ligget flere værtshuse, i hvert tilfælde siden 1801. Prinsessegade hed fra 1622 Prinsensgade. Det blev ændret til Prinsessegade i 1859, for at undgå forveksling med den i 1956 forsvunden gade mellem Adelgade og Borgergade. Sofiegade navngives også ca. 1622. De lærde strides om den er opkaldt efter den hellige Sophia af Rom, der æres som en kristen martyr. Hun identificeres med ​​Sophia af Milano, moderen til de hellige tro, håb og næstekærlighed. Eller om Christian 4 på den måde ønskede at navngive en gade efter sin moder, dronning Sofie (1559-1631).

Omkring 1910 blev hjørnehuset matrikulært lagt sammen med det bagvedliggende P. Mogensens jernstøberi, der var flyttet hertil i 1786. Herefter blev huset nedrevet, efter at have stået tomt i nogle år. På grunden byggede en ny ejer en lav bazarbygning, som først var frisørsalon. I 1933 blev den indrettet til restaurant ”Gammel Vold”, med en A. Laughin Hansen som lejer. Det blev et af Christianshavns populære dansesteder, med skiftende ejere gennem tiderne.

På nabogrunden Sofiegade 32-33 lå den gamle jernstøberis hovedbygning. Det blev kaldt ”Dødens Hule”. Her holdt sprittere og tabte eksistenser til især om vinteren. Jævnligt blev en afdød hentet om morgenen af en ambulance. I 1960-erne rykke hippier og slumstormere ind. Her boede Eik Skaløe (1943-1968) fra orkesteret Steppeulvene inden han drog til Indien hvor han døde i 1968.

Da ”byfornyelsen” for alvor ramte Christianshavn i 1970-erne blev hele det gamle jernstøberis grund ryddet i 1970. Boligkomplekset ”Voldens Perle” opføres i 1972, og Café Gammel Vold forsvandt.

Tekst: Allan Mylius Thomsen

Nr. 12

Nr. 13

Nr. 14

• ?
  • (1876-1877) – Andersen
• Vilhelm Petersens Beværtning
  • 1880-1898 – Vilhelm Frederik Ferdinand Petersen

Nr. 18

Nr. 20

KAFÉ FALKEN
Grundlagt i 1618. Grunden i Prinsessegade blev første gang bebygget mellem 1675 og 1689. Gaden hed fra 1622 ”Prinsensgade”. Men en sådan lå også i Adelgade/Borgergade kvarteret. Derfor ændres gadenavnet i 1859 til ”Prinsessegade”. Prinsesensgade forsvandt ved de store saneringer i 1940-erne.

Den nuværende bygning er opført ca. 1733 og har gennemgået flere ombygninger. I 1766 var der i stuen en høkerbod. Ved ombygningen i 1934 fik facaden sit nuværende udseende. Falken var egentlig et gammelt gæstgiveri der lå lige indenfor Amager Port i Torvegade 54. Her kunne Amagers torvebønder indlogerer sig, og være klar til at handle på torvet ved solopgang. Skænkestuen flyttede i 1935 til Prinsessegade. Kafe Falken blev totalrenoveret som bevaringsværdigt i 1993–1994.

Falken er et ægte lokalværtshus, med billard, rafling, tæt tobaksrøg og moderate priser. Der bliver afholdt mange stamkundearrangementer i det hyggelige værtshus, der ofte benævnes ”beverding”. Et af de få islandske ord, der har vundet indpas i det danske sprog.

Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2020

CAFÉ FALKEN
Christianshavn blev grundlagt i 1618. Grunden i Prinsessegade blev første gang bebygget mellem 1675 og 1689. Gaden hed fra 1622 ”Prinsensgade”. Men en sådan lå også i Adelgade/Borgergade kvarteret. Derfor ændres i 1859 af postale årsager gadenavnet til ”Prinsessegade”. Prinsensgade inde i byen forsvandt ved de store saneringer i 1940-erne.
Den nuværende bygning er opført ca. 1733 og har gennemgået flere ombygninger. I 1766 var der i stuen en høkerbod. Ved ombygningen i 1934 fik facaden sit nuværende udseende. Falken var egentlig et gammelt gæstgiveri der lå lige indenfor Amager Port i Torvegade 54. Her kunne Amagers torvebønder indlogerer sig, og være klar til at handle på torvet ved solopgang. På facaden står stadig ”Giæstgiveriet Falken”, og over døren sidder en udhugget falk. På sit højeste var Christianshavn det kvarter i København, der havde flest værtshuse pr. indbygger.
Gæstgiveriet nedlægges, og skænkestuen flyttede i 1935 til Prinsessegade. Café Falken blev totalrenoveret som bevaringsværdigt i 1993 – 94.
Falken er et ægte lokalværtshus, med billard, rafling, tæt tobaksrøg og moderate priser. Der bliver afholdt mange stamkundearrangementer i det hyggelige værtshus, der ofte benævnes ”beverding”. Et af de få islandske ord, der har vundet indpas i det danske sprog. I øvrigt kalder de sig i dag konsekvent ”Kafe Falken”.
Her er værtshuset fotograferet i 1968, hvor det noget afblegede facadeskiltning bekendtgør, at restauratøren er Vilh. Olsen.

Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2022

Nr. 23

Nr. 25

To værtshuse ved siden af hinanden i Prinsessegade 23 og 25 i 1902. “Café Thor” i nr. 23 og “Café Løven” i nr. 25.

Seks år tidligere hed værtshuset i nr. 23 “Lammet” og de to værtshusejere var konkurrenter indtil den 21. oktober 1896, hvor “Lammets” indehaver blev fundet hængt i en lamperkrog i soveværelset.

Det var naboen blikkenslager Andersen, der fandt ham. Dagen efter kunne man læse i avisen “København”, at “Lammet” var et mødested for folk, der forsødede livet med et glas øl og en snaps og blev sammenlignet med “Holger Danske” i Farvergade.

Den 61-årige værtshusholder havde haft “Lammet” nogle år og tidligere haft et værtshus i Borgergade. Han gik under navnet “Buenos Ayres”, fordi han havde opholdt sig i Argentina i 11 år.

Værtshusholderen i “Café Løven” i 1896 var Ole Christian Petersen, der døde i 1900. Hans enke Marie Christine Petersen blev herefter værtshusholderske og jeg tror, det er hende vi ser med hvidt forklæde til højre i billedet.

Tekst: Bente Højgaard Gardarsson

Nr. 36

Nr. 38

Nr. 40

Nr. 42

Nr. 48

Nr. 49

Nr. 50

Nr. 53

Nr. 59

Nr. 69

Nr. 71

Nr. 75 A

Nr. 77 A