Kategorier
Valby

Trekronergade

Om gaden

Gaden er opkaldt efter Trekroner Bryggeri.

Indtil 1903 hed den Trekronersvej og tidligere Bryggerivej, som stadig er et vejnavn i området

Nr. 1 A

  • Valhøj – 1926-1930
    • 1926-1930 – J. P. Nielsen

Nr. 3B

  • Trekroner Bodega – (1993)

Nr. 62

  • Kaffe Hjørnet – 2016-
    • 2016-2017 – Amir Ali Asif
    • 2017-2019 – Alexander Hellberg Porsdal

Nr. 143

  • Venners Hjem – (1930)-2013
    • 1993-2001 – Eugen Heinrich Gülstorff Hansen
    • 2001-2004 – Stig Pedersen
    • 2005 – Birgitte Mia Schuster
    • 2005-2007 – Anita Albertsen
    • 2007 – Heidi McBride & Ann Olsen
    • 2007-2010 – Tina Boserup Vinther
    • 2010 – Katja Kristine Eisner Wedderkopp Jensen
    • 2010-2013 – Ji Li
  • Simply Pizza – 2016
    • 2016-2018 – Maurizio Baraldo

VENNERS HJEM
Hygge i baren, dateret 1999. Valby var til 1901 en del af Hvidovre Sognekommune. Landsbyen lå hovedsageligt samlet ved sine gadekær langs Valby Langgade. Allerede før udskillelsen begyndte både erhvervs, bolig og villabyggeri i området. Trekronergade anlægges og navngives i 1900 som Trekronervej, men omdøbes i Trekronersgade i 1903 til 1922, hvor s’er udgår. Den var opkaldt efter det i 1898 stiftede bryggeri ”Trekroner”. Bryggeriet blev stiftet i 1898, som “overgæringsbryggeri”, dvs. hvidtølsbryggeri. Det nye bryggeri blev opført på en 2,75 ha stor grund i Valby.

Stifterne, bl.a. Alfred Benzon og fabrikant F.E. v. d. Aa Kühle, håbede at kunne udnytte en verserende strid mellem Carlsberg og Tuborg, til at snige et nyt bryggeri ind på markedet. Dette mislykkedes, så derfor indgik Trekroner allerede i 1899 i De Forenede Bryggerier. Der blev aldrig brygget øl på Trekroner, men det blev brugt som maltgøreri til 1915. Da blev det solgt til M.I. Ballin’s Sønner, som benyttede det til læderfabrik.

På hjørnet af Trekronergade og Carl Jacobsens Vej, navngivet efter bryggeren i 1915, opføres i 1900 en villa, hvor værtshuset ”Venners Hjem” etableres. Et udpræget fyraftens- og lokalværtshus, med en hyggelig serveringshave. En værtshusanmelder beskrev det i 1998:

”Huset er flot med træloft, der er lakeret og bemalet med bevingede ord ”Efter endt Arbejde er Hvilen sød”, ”Tomme Tønder buldrer mest” og ”Branderter repareres – bliver som nye”. På væggene hænger kunstneriske diplomer der næsten kunne ligne udsmykkede skindlapper. Diplomerne er givet for de gamle stamgæsters veludførte arbejde ved billardbordet og baren. Her er dæmpet belysning og stemningsfulde malerier som får os til at tænke på landsbykro. Og det er faktisk synd at indretningen ikke er mere gennemtænkt, for de voksdugbeklædte borde og de leverpostejsfarvede linoleumsgulve bringer én tilbage til storbystemningen som den kendes fra et vilkårligt arbejderværtshus på stenbroen. Musikken er også som den bør være på et stamværtshus for et ældre arbejderpublikum. Men vi kan nu godt lide Venners Hjem.”

Men tiden løb fra Vennernes Hjem, og det lukkede ifølge KRAK i 2002. I dag er der pizzeria i huset.

Tekst: Allan Mylius Thomsen – 2025

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *