1998-2018 – Erik Ole Olsen, Tage Jørgen Vosbein & Rasmus Vinther
2018- Rasmus Vinther & Ditlev Emil Bredahl
MOJO BLUES BAR Gaden er anlagt ca. 1670, i forbindelse med Vester Volds udretning og opfyldning af området. Gadenavnet relaterer til, at der før opfyldningen havde løbet en muret ”løngang” fra Københavns Slot til volden på dette sted. Området blev ramt af bybranden i 1728, og blev genopført med de klassiske spidsgavlshuse. Men i 1905 opføres den imposante erhvervsejendom, tegnet af arkitekterne Valdemar Ingemann & Bernhard Ingemann. I nr. 21 C indrettes en klassisk café, med navnet Rådhuskroen.
Den førte i mange år en stille tilværelse. I områdets mange boheme værtshuse huserede et legendarisk tjenerpar. Det var Carl Lundh og Herluf Kamp Larsen. Især kendte fordi de begge havde fuldskæg, hvad absolut ikke var normalt for tjenere dengang. De var begge meget jazz-og kunst interesseret. Omkring 1960 etablerede de sig hver for sig som restauratører. Herluf i Montmartre og Carl overtog Rådhuskroen. Den beskriver værtshuskronikøren Bent Zinglersen i 1965: ”Rådhuskroen i Løngangstræde 21 er i sin nuværende udgave den nyeste af de restaurationer, der ligesom hører med til Minefeltet. Carl Lundh har omskabt nogle gamle antikverede cafélokaler til en moderne restaurant, der er godt på vej til at blive noget af et Mekka for det københavnske frisind. Der er skiftende kunstnerudstillinger på væggene, moderne grafik af ypperste navne, nummerererede og katalogiserede og til salg. Lige indenfor gadedøren er der op vindfanget ophængt plakater for aktuelle begivenheder, såsom arrangementer i Studentersamfundet, der må formodes at have mere end intern interesse. Der er også lidt reklame for Jazzhus Montmartre – for gammelt venskabs skyld.
Ligesom i andre af egnens caféer er lampeskærmene af træ. De hænger ned over bordene og bemales flittigt på indersiden af gæster. Flertallet nøjes med at skrive deres navnetræk – eller andres. Mellem autograferne som Joe Schmidt fra Boston, Heintz Schultze fra Berlin og Peter Madsen fra Struer figurerer mere kendte navne som Nikita Krustjov, Charles de Gaulle og Louis Armstrong. En tysk gæst har ikke blot malet et navn, men tilføjet følgende visdomsord: ”Den største fjende, menneskeheden har haft, er alkohol. Men som der i biblen. Man skal elske sin fjende!” – Efter autograferne at dømme kommer der lige mange polske, russiske og angelsaksiske gæster, som der kommer danske, hvad der dog ikke ganske svarer til de faktiske forhold.
Der er rafleforbud i Rådhuskroen, og det har der været, fra de første raflende gæster kom op at skændes over spillet. Når man er gæst her, er det meningen, at man befinder sig gode – ikke sidder og bliver uvenner over noget så latterligt, som hvem der skal betale en omgang øl. Bortset fra at gæster, der skændes, altså er uønskede, er lighedsprincipper gennemført til hundrede procent. Den mand, der kommer ind og køber en enkelt citronvand, bliver behandlet på akkurat samme måde som ham, der traditionelt får smidt et halvt hundrede kroner eller mere, før han drager videre.
Rådhuskroens avisannoncer er yndet læsestof hos mange. De afsluttes altid een eller anden kommentar, som f.eks. ”Vi har en plads mindre i denne uge, der er gået en stol i stykker!” – eller “Jeg har fået skræddersyet tøj, men har dårligt råd til at betale. I er altså nød til at komme. – Carl.”
På Rådhuskroen udviklede der sig også en musiktradition, som efter Carl Lundh blev videreført under navnet Mojo Blues Bar, som stadig er et af Københavns populærere musiksteder.
